Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Blev fyret i Odense: Anthony Camara bekræftet i svensk storklub

Foto af Odense Bulldogs

Anthony Camara har skrevet kontrakt med den svenske traditionsklub HV71.

Af

37 point i 27 kampe var hvad den canadiske forward Anthony Camara leverede i Odense Bulldogs og Metal Ligaen i 2017/18-sæsonen.

Ved årsskiftet til 2018 fik Camara efter en intern uacceptabel episode præsenteret en fyreseddel i Odense, hvorefter han kunne skifte til østrigske Sturm Graz.

Siden da gik turen over Iserlohn, hvor han var holdkammerat med Sebastian Dahm i sidste sæson. Og nu for Camara så chancen i SHL. 

2017-mestrene fra HV71 har skrevet med den 25-årige forward. Det skriver klubben lørdag på sin hjemmeside. Det er endda den tidligere Odense Bulldogs-favorit Johan Hult, der som sportslig ansvarlig har hentet Camara til svensk hockey. Så referencerne fra Odense er enten gode - eller bare ikke blevet hentet.

Camara var tidligere på vinteren rygtet til Eisbären Berlin og der var angiveligt adskillige klubber, der gerne ville skrive med canadieren.

Man forstår godt interessen.

Camara har leveret imponerende 38 point i 39 kampe for Iserlohn i denne sæsons DEL, dette fordelt på 19 mål og 19 assists. Længe bar Camara den røde topscorerhjelm - for sit hold og i ligaen som helhed - men en skade og senere karantæne satte ham ude i en del kampe.

Video fra nattens festligheder: Rungsted fejrede triumfen med fansene

Esbjerg-svensker indstiller karrieren