Bulldogs-ekstase: Bedste stime siden Mitchell og Camara
Odense Bulldogs er inde i deres bedste time i mere end to år.
Af Mikkel KøhlerOdense Bulldogs har været sæsonens helt store prygelknabe i Metal Ligaen og ligger klart sidst - langt fra slutspilsdrømmen.
I skrivende stund har holdet dog gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling og har under den nye head coach Marc Lefebvre vundet de første fire kampe i 2020.
To sejre over Rødovre samt sejre over Aalborg og i aftes Frederikshavn har sikret Odense den bedste stime i mere end to år.
Sidst Odense vandt fire kampe på stribe var i november/december 2017.
Dengang slog man Gentofte, Rødovre, Frederikshavn og Rungsted. Og Odense var bemandet med klassespillere som Dale Mitchell og Anthony Camara.
Nu hedder spillerne Yannick Vedel, Henry Hardarson og imports som Jack Walker er kommet til og har taget arbejdshandskerne på fra dag et.
Er der endelig noget godt i gang i Odense Bulldogs? Formkurven tyder på det.
LÆS OGSÅ: SønderjyskE imponerer fortsat - nu i top-3
LÆS OGSÅ: White Hawks-topscorer: Vi kan vinde guld