Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

BØJGAARDS TRUPSTATUS: Herning Blue Fox

Finale og/eller DM-guld. Så enkelt kan sæsonmålet stilles op for Herning Blue Fox.

Af

Det har været en fornuftig sommer i Herning Blue Fox, som har købt kraftigt op i danske spillere.

Det ligner en meget tydelig strategi om, at sikre et fundament af danske spillere i en usikker tid, hvor man ikke ved, hvor mange udlændinge, man skal bruge, hvornår man skal bruge dem, og hvor dyre de skal være.

Noget, andre klubber også praktiserer, men dog ikke på samme hylde som Herning. Det ligner meget af det, Aalborg Pirates med stor succes gjorde sidste sommer.

Herning-sportschef Martin Struzinski har i hvert fald ikke brugt hele sommeren på byens Piano Bar. Eller også har han netop, for at få stemt klaveret til den nye sæson...

Jeg tror, Blue Fox sidder med en vinderbon.

Jeg bliver voldsomt overrasket, hvis de kikser i forhold til at være med helt fremme i hele sæsonen.

Og her snakker vi top-2, og nærmest aldrig ude af top-3.

Vi må tage de sædvanlige forbehold med udlændingestrategi, for nogle hold vil lurepasse og først købe ind i løbet af efteråret, og måske acceptere lidt slagside på stillingen i grundspillet, men Herning skal nu nok få de første imports på plads snart.

Det er i alle tre led på banen, Herning står stærkt. 

Simon Nielsen, Albert Adamsen og Frederik Søgaard er en stærk målmandstrio, og mange ville ikke gå med tre målmænd af den kaliber. 

Vi er vant til at se to keepere, hvor 2'eren er en, man udvikler på. 

Stærkt signal af Herning, som endda også har målmandstræner Ernst Andersen i folden.

Det kan sagtens være en stor fordel i det lange løb i forhold til skader og et måske mere komprimeret program, hvis der kommer en corona-udsættelse eller -forsinkelse i turneringen.

Backsiden er måske Herning-holdets største fordel mod de otte andre hold. Her har Blue Fox et forspring.

Hele fem backs med landskampe på cv'et, og med den første udlænding på plads i Reid McNiel også samtidig en af ligaens bedste i sidste sæson på plads.

Daniel K. Nielsen, Rasmus Nielsen, Patrick Madsen, Reid McNeil, Nicolai Weichel, Bjørn Uldall, Jacob Jessen og Andreas Sørensen. Defence wins championships. 

Forwardsiden ser stærk ud med fire potente navne på tilgangsiden.

Anders Poulsen var en af Rungsteds bedste, før han blev skadet.

Mathias Bau, Kristian Jensen, Mads Christensen er tre landsholdsspillere direkte ind i line up'en. 

Det er alle andre hold dybt misundelige på. 

Her er truppen i sin helhed, som den ser ud nu med kontraktudløb i parentes:

Målmænd:
Frederik Søgaard (20/21)
Simon Nielsen (20/21)
Albert Adamsen (20/21)

Backs:
Rasmus Nielsen (20/21)
Daniel K. Nielsen (20/21)
Andreas Sørensen (20/21)
Nicolai Weichel (20/21)
Jakob Jessen (21/22)
Bjørn Uldall (20/21)
Patrick Madsen (22/23)
Reid McNeill (20/21)

Forwards:
Morten Poulsen (20/21)
Simon Schleicher (20/21)
Lukas Bang (20/21)
Markus Jensen (21/22)
Mathias Bau Hansen (20/21)
Kristian Jensen (21/22)
Thomas Vilstrup Andersen (21/22)
Peter Eg Larsen (21/22)
Anders Poulsen (20/21)
Mads Christensen (22/23)

Tilgang:
Mathias Bau Hansen (Dornbirner EC)
Kristian Jensen (Frederikshavn White Hawks)
Anders Poulsen (Rungsted Seier Capital)
Patrick Madsen (Frederikshavn White Hawks)
Mads Christensen (EHC München)

Afgang:
Lasse Lassen (Stopper)
Jonne Virtanen (Vaasan Sport)
Kristoffer Astorp (Jutland Vikings)
Joachim Linnet (Herlev Eagles)
Sebastian Ruders (?)
Jan Dalecký (DEAC)