CHOK i Frederikshavn: Kaptajnen opereres i morgen tidlig

Sæsonen kan være slut for Frederikshavns kaptajn, som ligger på operationsbordet i morgen tidlig.
Af Hockeytinget.dkSkidt, skidt nyt for Frederikshavn White Hawks, som netop har forstærket defensiven igen.
Kaptajn Rasmus Søndergaard blev skadet i hånden tirsdag aften mod Aalborg Pirates, og kaptajnen skal opereres i morgen tidlig.
- Jeg skal opereres fredag morgen, og først bagefter ved jeg, hvornår jeg kan spille igen. Jeg frygter, at resten af sæsonen er slut for mit vedkommende, siger Rasmus Søndergaard til Kanal Frederikshavn.
I 2. periode tirsdag aften faldt han uheldigt i en duel med to Aalborg-spillere, og højre hånd brækkede.- Jeg kunne straks mærke, at det ikke var godt. Hånden strammede, men jeg spillede videre, fortæller kaptajn Søndergaard, som dermed går glip af næste uges Final 4.
- Det er noget skidt og meget ærgerligt her lige inden Final4 og snart slutspillet, siger 29-årige Rasmus Søndergaard til Kanal Frederikshavn.

