Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Esbjerg Energy henter pointsluger i Norge

Esbjerg Energy henter Craig Puffer.

Af

Den 25-årige amerikanske wing Craig Puffer er seneste tilføjelse til Esbjerg Energy-truppen. Det bekræfter klubben fredag formiddag.

Puffer kommer til Vestjylland fra Oslo-klubben Manglerud, der spiller i den bedste norske række. Her præsterede han i sidste sæson flotte 30 point i 29 kampe fra sin position som venstre wing.

- Craig Puffer har spillet en enkelt sæson i Norge, hvor han leverede flot. Han er vokset op i et godt system med amerikansk junior- og universitetsishockey, som har skolet ham godt. Nu har han hentet erfaringer fra sit første år i europæisk ishockey og han præsterede som sagt flot i Norge, fortæller cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy til klubbens hjemmeside.

- Jeg mener, at Craig Puffer med sine 25 år har en spændende alder for en ishockeyspiller. Unge spillere er altid sultne og er ofte drevet af ambitioner om at se hvor langt talentet rækker. Craig Puffer har speed, drive og demonstrerer den rigtige attitude og vilje til at gøre arbejdet både offensivt og defensivt, siger Jaspers.

Puffer er 175 cm og skulle altså være en hurtig wing med gode hænder. Han er født i Greenwich, Connecticut og fik sit hockeygennembrud på University of Vermont, hvor han var fra 2015-19, hvorefter et kort ophold i ECHL blev springbræt til Norge.

LÆS OGSÅ: TRUPSTATUS: Frederikshavn White Hawks