Esbjerg sendt på ferie: Frederikshavn tog sidste plads

Fredag var sæsonen på højkant. Frederikshavn er semifinaleklar på en stærk åbningsperiode.
Af Thomas NielsenDe lagde et tonstungt pres særligt i tredje periode, men Esbjerg måtte se stolper og en velspillende Tadeas Galansky stå i vejen gang på gang.
Og forinden var skaden sket. Tre mål imod i en tung første periode, hvor defensiven ingenlunde udviste semifinaleklasse, var svær at ryste af, og så løb Frederikshavn med det hele i fredagens altafgørende syvende kvartfinalekamp.
Christopher Frederiksen åbnede scoringen for vendelboerne, da han i 10. minut trampede rundt om Esbjerg-defensiven, og, i flere omgange, fik bugseret pucken under Mathias Seldrup.
Kort efter fulgte Kristian Jensen op på en ripost tæt under mål, da Esbjerg-defensiven igen forsømte at rydde op. Endnu en fejl i egen zone førte til 3-0-scoring ved Cam Spiro inden periodens udløb.
Mark Derlago reducerede midtvejs i tredje periode under det tunge Esbjerg-pres, men nærmere kom de ikke. Heller ikke selvom Mark Pederson hurtigt trak målmanden ud.
Evan Jasper fandt en løs puck og tog skuddet fra egen zone og helt ned i det tomme mål til slutresultatet 4-1. I øvrigt assisteret af Galansky.
Frederikshavn White Hawks er i semifinalen, i øvrigt med de tre øvrige top-fire-hold, mens Esbjerg Energy må på sommerferie.
For anden gang i serien lykkedes det i øvrigt Frederikshavn, at gå fra isen uden et eneste udvisning. Stor sejr for Jari Pasanen og Co., der nu kan forberede sig på semifinalestart tirsdag aften.
FR.HAVN WHITE HAWKS - ESBJERG ENERGY 4-1 (3-0, 0-0, 1-1)
09:22 1-0 Christopher Frederiksen (uass.)
15:09 2-0 Kristian Jensen (ass. Mitchell, Boysen) PP
18:37 3-0 Cam Spiro (ass. T.Søndergaard, Mitchell)
50:21 3-1 Mark Derlago (ass. Scheel, J.Christensen)
59:12 4-1 Evan Jasper (ass. Galansky) EN
Udvisninger:
FWH: 0x2, EE: 2x2
Skud: 19-33 (12-10, 4-9, 3-14)
2.510 tilskuere i Nordjyske Bank Arena.

