Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Fart på SønderjyskE-nyhederne: STATUS på truppen her

Foto af DIU

Snart mangler vel blot en håndfuld udlændinge, plus minus, før SønderjyskE-truppen er komplet.

Af

Nedenstående er på baggrund af offentlige og officielle tilgængelige oplysninger. Der kan ligge mange flere kontrakter i skuffen - klar til udmelding og offentlighedens kendskab.

Siden sidst:
Det vælter ud med trupnyt i det sønderjyske i disse dage, hvor bekræftede afgange og kontraktforlænger nærmest meldes dagligt.

Officielt er 16 mand på kontrakt til næste sæsons trup - to målmænd, fem backer og ni forwards.

Et bud herfra på den resterende opgave: At finde fem skarpe imports - to backer, tre forwards - samt en breddespiller til både back- og angrebslinjen.

De seneste dage har budt på kontraktforlængelser til Steffen Frank, der går ind til sin 11. sæson i lyseblåt, og Frederik Bjerrum. To stærke angrebskort.

Derimod har sønderjyderne taget afsked med Frederik Rasmussen, der - via sine østrigske aner - søger lykken hos EHC Lustenau i Alpeligaen, mens All-Star-backen Matt Prapavessis skifter til Norge, hvor storklubben Storhamar har indgået kontrakt med canadieren.

Udover spillerfronten, så har SønderjyskE også trænerteamet på plads. Søren 'Tiffi' Nielsen stoppede ovenpå sølvsæsonen, men i stedet hiver sønderjyderne klubkoryfæet Jan Jensen ind som sparringspartner til Mario Simioni.

De har forlænget:
- Patrick Galbraith
- Daniel Galbraith
- Daniel König Hansen
- Christian Silfver (FIN)
- Andreas Holzmann
- Mathias Borring Hansen
- Anders Biel
- Rasmus Lyø
- Mads Lund
- Anders Førster
- Martin Eskildsen
- Daniel Madsen
- Frederik Bjerrum
- Steffen Frank

De kommer til:
- Nicolaj Henriksen (fra Esbjerg)
- Daniel Nielsen (fra Herning)

De er definitivt væk:
- Kasper Krog (til Esbjerg)
- Phil Marinaccio (tilbydes ikke ny kontrakt)
- Jordan Pietrus (stopper)
- Rasmus Nielsen (til Herning)
- Kyle Wharton (tilbydes ikke ny kontrakt)
- Frederik Rasmussen (til EHC Lustenau)
- Matt Prapavessis (til Storhamar)

Uafklarede i nuværende trup:
- Rasmus Mohr
- Ronnie Brobak
- Gabriel Desjardins (CAN)
- T.J. Moore (USA)
- Rod Pelley (CAN)

2019/20:
16 spillere er officielt på plads:

G: Patrick Galbraith, Nicolaj Henriksen
D: Christian Silfver (FIN), Rasmus Lyø, Daniel Galbraith, Daniel König Hansen, Andreas Holzmann
F: Mads Lund, Steffen Frank, Frederik Bjerrum, Anders Førster, Martin Eskildsen, Daniel Nielsen, Mathias Borring Hansen, Anders Biel, Daniel Madsen

Cheftræner: Mario Simioni
Assistenttræner: Jan Jensen