Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

GIGANT-overblik over alle klubbers træningskampe

Foto af Søren Kottal

De 9 hold fra Metal Ligaen har testet formen i en del træningskampe den seneste måneds tid. Her får du det fulde overblik over træningskampene.

Af

Aalborg Pirates:

Aalborg Pirates har været i aktion fire gange. Her er det blevet til to sejre og to nederlag. 

Aalborg-holdet startede ud med en snitter på 0-3 i Frederikshavn.

Holdet rejste sig dog gevaldigt i Odense, hvor det blev til en storsejr på 5-1.

I Vojens tabte Aalborg Pirates til et SønderjyskE-mandskab, der var særdeles skarpe i powerplay. Her blev det til et nederlag på 2-4.

I seneste træningskamp fik Aalborg Pirates revanche mod lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks, da de hjemme i Bentax Isarena vandt 5-2. Her var Martin Lefebvre og Pierre Olivier Morin flyvende med sammenlagt 6 point.

Hos Aalborg Pirates har de brugt træningskampene på at få kørt et nyt spilsystem ind i truppen. Til Rishøj’s Corner fortæller sportschef i Aalborg Pirates, Ronny Larsen, at Aalborg-holdet er ved at finde det helt rette system.

- Vi prøver en masse nye ting af i øjeblikket. Vi er ved at ændre i systemerne. Vi kigger derfor ikke så meget på resultaterne her i testkampene. Det er en proces at få et system ind på holdet, som vi arbejder hen mod til sæsonstart d. 18. september, siger Ronny Larsen til Rishøj’s Corner.

Aalborgs træningskampe:

Frederikshavn White Hawks – Aalborg Pirates 3-0

Odense Bulldogs – Aalborg Pirates 1-5

SønderjyskE – Aalborg Pirates 4-2

Aalborg Pirates – Frederikshavn White Hawks 5-2

Esbjerg Energy:

Esbjerg Energy har været på isen tre gange for at teste formen i kamp. Her er det blevet til stærke sejre mod Herning Blue Fox og SønderjyskE.

Hjemme i Esbjerg blev Herning Blue Fox besejret med 3-1.

Herefter led Esbjerg-holdet et knebent nederlag på 3-4 i Rødovre.

I seneste træningskamp hev Esbjerg en flot sejr i land på udebane mod lokalrivalerne fra SønderjyskE. Her vandt esbjergenserne med 5-4.

Esbjergs træningskampe:

Esbjerg Energy – Herning Blue Fox 3-1

Rødovre Might Bulls – Esbjerg Energy 4-3

SønderjyskE – Esbjerg Energy 4-5

Frederikshavn White Hawks:

Frederikshavn White Hawks startede som lyn og torden, da de vandt deres to første træningskampe med en målscore på 9-0.

Endda med en 3-0 over lokalrivalerne fra Aalborg Pirates.

På udebane blev Odense Bulldogs nedkæmpet 6-0 uden besvær. I begge opgør var målmand Mathias Seldrup et plankeværk inde i målet.

Frederikshavn-holdet kom dog ned på jorden igen, da de tog turen til Herning. Her trak Herning Blue Fox det længste strå. Frederikshavn White Hawks tabte kampen 2-4.

Det blev dog til endnu en sejr over Odense Bulldogs i deres andet interne opgør, hvor frederikshavnerne fik væsentligt mere modstand. Kampen blev vundet 5-4.

Frederikshavns træningskampe:

Frederikshavn White Hawks – Aalborg Pirates 3-0

Odense Bulldogs – Frederikshavn White Hawks 0-6

Herning Blue Fox – Frederikshavn White Hawks 4-2

Frederikshavn White Hawks – Odense Bulldogs 5-4

Herning Blue Fox:

Herning Blue Fox har haft en glimrende pre season med gode resultater i træningskampene.

Det startede dog med et nederlag i Esbjerg på 1-3. Efterfølgende har Ben Coopers mandskab imponeret stort.

SønderjyskE blev besejret med 6-5 hjemme i Kvik Hockey Arena.

Det samme gjorde Frederikshavn White Hawks. Her stod der 4-2 på tavlen, da tiden løb ud.

I Hernings seneste træningskamp blev det til en storsejr på 7-1 ude over Odense Bulldogs. Her formåede Peter Eg Larsen at lave et vaskeægte hattrick på bare syv minutter.

Hernings træningskampe:

Esbjerg Energy – Herning Blue Fox 3-1

Herning Blue Fox – SønderjyskE 6-5

Herning Blue Fox – Frederikshavn White Hawks 4-2

Odense Bulldogs – Herning Blue Fox 1-7

Herlev Eagles:

Herlev Eagles tog denne sommer afsked med en af holdets helt store profiler. Brent Thompson skiftede til norske Stjernen. Det har dog ikke haft den store indflydelse på holdets resultater i træningskampene.

Første træningskamp blev en sejr på 1-0 over de sjællandske rivaler fra Rødovre Migthy Bulls i en målfattig kamp.

Herlev har stadig finske Joonas Riekkinen, der fortsætter i samme spor som i sidste sæson. Den finske forward stod for tre point, da Herlev Eagles besejrede Rungsted Seier Capital 5-2 i anden test.

Andet møde med Rungsted blev et nederlag på 3-4.

I Herlevs seneste træningskamp var modstanderen U20-landsholdet. Her viste Herlev Eagles styrke og vandt kampen med 6-0.

Herlevs træningskampe:

Rødovre Mighty Bulls – Herlev Eagles 0-1

Herlev Eagles – Rungsted Seier Capital 5-2

Rungsted Seier Capital – Herlev Eagles 4-3

Herlev Eagles – DIU U20 6-0

Odense Bulldogs:

Odense Bulldogs-mandskabet har været i kamp hele fem gange.

Bulldogs-holdet fik en vanskelig start med store nederlag på 0-6 og 1-5 til henholdsvis Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates.

Herefter fik Mark Lefebvres tropper ændret på tingene, hvor Frederikshavn White Hawks fik markant mere modstand end i første opgør.

I Odense-holdets anden test mod Frederikshavn blev det til et knebent nederlag på 4-5.

Odense Bulldogs hentede efterfølgende en flot sejr med til Fyn fra Vojens, hvor de slog SønderjyskE med 2-0. Det var en kamp, der bød på utroligt mange udvisningsminutter.

Et velspillende Herning Blue Fox-hold blev en tand for meget i seneste træningskamp. Her tabte Odense Bulldogs med 1-7.

Odenses træningskampe:

Odense Bulldogs – Frederikshavn White Hawks 0-6

Odense Bulldogs – Aalborg Pirates 1-5

Frederikshavn White Hawks – Odense Bulldogs 5-4

SønderjyskE – Odense Bulldogs 0-2

Odense Bulldogs – Herning Blue Fox 1-7

Rungsted Seier Capital:

Rungsted Seier Capital har spillet tre træningskampe. Det har resulteret i to sejre og et enkelt nederlag.

I sæsonens første træningskamp blev det til en sejr på 3-1 over Rødovre Mighty Bulls.

Efterfølgende har Rungsted-holdet været i aktion to gange mod Herlev Eagles. Første opgør blev et nederlag på 2-5.

Rungsted-mandskabet fik dog revanche mod Herlev, da de hjemme nappede en 4-3-sejr.

Rungsteds træningskampe:

Rungsted Seier Capital – Rødovre Mighty Bulls 3-1

Herlev Eagles – Rungsted Seier Capital 5-2

Rungsted Seier Capital – Herlev Eagles 4-3

Rødovre Mighty Bulls:

Rødovre Mighty Bulls startede denne pre season med et knebent 0-1-nederlag til Herlev Eagles.

I Rungsted måtte Rødovre-holdet se sig slået med 1-3.

I seneste testkamp kom en sejr mod Esbjerg Energy i hus, da Rødovre-holdet, med Victor Cubars i spidsen, vandt 4-3.

Rødovres træningskampe:

Rødovre Mighty Bulls – Herlev Eagles 0-1

Rungsted Seier Capital – Rødovre Mighty Bulls 3-1

Rødovre Mighty Bulls – Esbjerg Energy 4-3

SønderjyskE:

SønderjyskE har været i kamp fire gange. Her er det kun blevet til en enkelt sejr.

Første træningskamp var mod Herning Blue Fox. Det var en målrig affære, der tippede til midtjydernes fordel. SønderjyskE måtte se sig slået af Herning Blue Fox med 5-6.

I anden test førte William Boysen an mod Aalborg Pirates. Forwarden scorede sønderjydernes to første mål, og det satte gang i SønderjyskE-mandskabet, der besejrede Aalborg Pirates 4-2.

SønderjyskE fik yderligere to hjemmekampe, men her blev det til to nederlag. SønderjyskE tabte med 0-2 til Odense Bulldogs og 4-5 til Esbjerg Energy.

SønderjyskEs træningskampe:

Herning Blue Fox – SønderjyskE 6-5

SønderjyskE – Aalborg Pirates 4-2

SønderjyskE – Odense Bulldogs 0-2

SønderjyskE – Esbjerg Energy 4-5

Kommende testkampe:

11. september kl. 19.00:

Esbjerg Energy – SønderjyskE

Frederikshavn White Hawks – Herning Blue Fox

Rødovre Mighty Bulls – Rungsted Seier Capital

Aalborg Pirates – Odense Bulldogs