Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Højbjerg: Esbjerg var ikke fysisk overlegne

Foto af DIU

Martin Højbjerg afviser, at Aalborg ikke kan være med på Esbjergs fysiske klinge.

Af

Aalborg Pirates måtte tirsdag aften se sig slået på egen is med hele 3-6 til Esbjerg Energy.

Efter kampen var der forlydender om, at Esbjerg moste Aalborg fysisk, men piraterne kan godt matche vestjyderne på fysikken, det mener Aalborgs Martin Højbjerg. 

– Vi ved godt, at Esbjerg gerne vil spille sådan, og det skal vi være forberedte på. Det er jo muligvis en modstander, vi skal møde i slutspillet. Vi ved, at de kan spille hårdt, men jeg synes ikke, at de, når vi mandede os op, var overlegne på det parameter, sagde Martin Højbjerg til Nordjyske og fortsatte om den kommende tids kampe og det kommende slutspil:

 – Nu skal vi ud og spille den stil, vi gerne vil spille, og spille den stil vi gerne vil spille i playoff. Det er jo en lidt anden type hockey, og det skal vi være indstillede på nu. Så det skal vi arbejde frem mod, og det er der ingen tvivl om, at vi sagtens kan. Nu møder vi Rødovre på fredag, og så skal vi over og have tre point der, slutter Martin Højbjerg til.

Foruden Rødovre, har Aalborg også Frederikshavn tilbage inden grundspillet slutter.

AALBORG PIRATES - ESBJERG ENERGY 3-6 (1-2, 1-2, 1-2)
00:18 1-0 Spencer Humphries (ass. Ma.Højbjerg)
11:26 1-1 Kim Karlsson (ass. Derlago)
18:43 1-2 Christian Wejse (ass. Krogsgaard, Karlsson) PP
35:19 2-2 Spencer Humphries (ass. Spelling, Mi.Højbjerg) PP
36:21 2-3 Anders Koch (ass. Vock)
38:54 2-4 Felix Scheel (ass. Mychan, Andersen) PP
50:03 3-4 Lasse Bo Knudsen (ass. Mi.Højbjerg, McNamee)
52:57 3-5 Niklas Andersen (uass.)
58:28 3-6 Andreas Grundtvig (ass. Krogsgaard) EN
Udvisninger:
AAP: 7x2, 1x5 + game misc. (Jul Korsgaard), EE: 6x2
Skud: 25-32 (6-13, 9-10, 10-9)

2.180 tilskuere i Bentax Isarena.