Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Før den store kamp 7: Chara på vej mod flot rekord

Zdeno Chara indskriver sig i historiebøgerne natten til torsdag.

Af

Én kamp kommer til at afgøre det hele. Natten til torsdag skal Boston Bruins og St. Louis Blues ud i den altafgørende syvende finalekamp om Stanley Cup-trofæet.

Det er 17. gang i NHL-historien, at en finaleserie er trukket helt ud i syv kampe. Hidtil er statistikken 12-4 i hjemmeholdenes favør. TD Garden i Boston lægger is til afgørelsen...

De to seneste tilfælde er dog vundet af udeholdet. Og netop Boston endte faktisk som sejrherrer, da de i 2011 var i finalen mod Jannik Hansens Vancouver Canucks.

I 2009 vandt Detroit Red Wings den altafgørende kamp ude mod Pittsburgh Penguins.

Boston Bruins-backen Zdeno Chara skriver sig også i historiebøgerne.

Den slovakiske kæmpe, der har spillet de to seneste kampe på trods af et formodet kæbebrud, bliver - med sin 14. kamp syv - den spiller i historien med allerflest optrædener i den ultimative kamp.

Han går forbi legenderne Scott Stevens og Patrick Roy.

Hans hidtidige historik: Seks vundne og syv tabte. Mon ikke, at han og resten af Bruins-organisationen håber på en udligning af den statistik...

Den altafgørende finalekamp spilles klokken 2.00 natten til torsdag.