Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Mathias Bau før comeback: Det har været et langt år

Foto af DIU

Velvoksne Mathias Bau spiller i aften sin første kamp siden sidste VM, hvor han kom til skade med milten.

Af

Noget så sjældent som en flækket milt satte Mathias Bau ud af spillet allerede i Danmarks anden kamp under sidste sommers ellers festlige VM på hjemmebane.

Siden har den store angriber været ukampdygtig, og det blevet således til nul klubkampe i den forgangne sæson - trods kontrakt med Stanley Cup-mestrene fra Washington Capitals.

Nu er Bau atter klarmeldt, og han vender tilbage i kamp under aftenens testlandskamp i Bentax Isarena mod Finland.

- Jeg har glædet mig i lang tid til at komme i kamp. Det har været længe undervejs og et langt år, men jeg har prøvet at holde mig i gang så godt som muligt, fortæller Bau til TV 2 SPORT's reporter.

Om mulighederne for en VM-udtagelse lyder det således:

- Jeg skal ud at arbejde, og hvis jeg er god nok, så kommer jeg med.

Dén beslutning ligger hos Heinz Ehlers, der i denne sæson er avanceret fra assistent- til cheftræner på det danske landshold.

Han har haft Bau under opsyn på de første par uger af VM-campen, og indtrykket er indtil videre godt.

- Han har set god ud på træningerne, men han mangler selvfølgelig noget kamptræning. I aften bliver en god test for ham, siger landstræner Heinz Ehlers - ligeledes til TV 2 SPORT's reporter.

Kampen mod Finland er Danmarks første VM-test inden VM-åbningen om præcis en måned i slovakiske Kosice.

Mathias Bau udgør en spændende angrebskæde med Allsvenskan-topscorer Nicolai Meyer og ikke mindst Peter Regin som center.