Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Holmberg gør comeback - For Odense

Jeppe Holmberg gør comeback i Metal Ligaen.

Af

Jeppe Holmberg er tilbage i Metal Ligaen efter en sæson væk fra eliteishockey.

Her genstartes karrieren på Fyn, hvor Jeppe Holmberg i den kommende sæson skal spille for Odense Bulldogs.

- Jeg er glad for, at Bulldogs har givet mig chancen for at komme tilbage til højeste niveau. Jeg har igennem en lang periode kæmpet for at komme tilbage til mit gamle jeg og føler, at jeg er tilbage, hvor jeg gerne vil være. Personligt ser jeg frem til at møde fansene, holdet og holdet omkring holdet. Jeg syntes det er et spændende projekt, der er under opbygning i Odense, noget som jeg glæder mig til at bidrage til. Jeg kommer med en del erfaring og er motiveret for at bevise mit værd. Jeg ser frem til en god sæson for Bulldogs, siger Jeppe Holmberg på klubbens hjemmeside.

Jeppe Holmberg kan her få en jokerrolle, da han kan spille både back og forward, men den 23-årige tredobbelte danske mester er dog tiltænkt en rolle som back hos Odense Bulldogs.