Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Hyldet før tv-kamp: Mest vindende spiller i pokalen

Foto af DIU

Joachim Holten Møller er alle tiders mest vindende pokalvinder i dansk ishockeyhistorie. Det blev markeret før kampstart i Bitcoin Arena her til aften.

Af

Han er ærke-Rungsted-spiller og stamtræet er malet i mørkeblå Rungsted-farver. Tilmed har han nu en håndfuld pokaltitler på bogen - tre af disse godt nok vundet under et ophold SønderjyskE.

Før aftenens tv-kamp blev rutinerede, 31-årige Joachim Holten Møller hyldet for sine fem pokaltitler. Det kan ingen spiller i dansk ishockey overgå endsige matche.

Da titel nummer fem kom i hus i weekenden, stod den normalt defensivt orienterede back for Final4-stævnets velsagtens bedste detalje. På Erik Karlsson-manér kørte han på mål, hvor han iskoldt løftede pucken op i det korte hjørne.

Seks spillere har i øvrigt vundet den danske pokal fire gange. Navnkundige folk som Odense-legenderne Mads True og Lars Oxholm og så en kvartet fra Herning; Lars Pagh, Thomas Mortensen, Dan Jensen og Todd Bjorkstrand.