Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rødovre-back var tæt på at dø: Mistede tre liter blod i Minsk

Rødovres unge Kasper Larsen var ude for et slemt uheld ved Division IA-VM.

Af

Den 17-årige back Kasper Larsen blev alvorligt skadet, da Danmark tørnede sammen med Norge ved U20 VM i Hvidrusland. 

I et stort interview med Metal Ligaens hjemmeside fortæller Mikael Larsen, far til Kasper, at milten er væk og at tre liter blod frit i systemet var tæt på at slå den unge back ihjel i weekenden. 

Efter et hit mod Norge gik Kasper Larsen i isen og kunne ikke rejse sig. 

Hurtigt kunne lægerne i landsholdsstaben konstateret at den var hel gal. Og da scanningerne på hospitalet i Minsk viste en helt sort mave, der var fyldt med blod, kom Kasper Larsen straks på operationsbordet. 

Milten blev fjernet og Kasper Larsen blev reddet. 

Herefter fløj et lægefly dem i aftes - den 17. december - hjem til Danmark, hvor Kasper Larsen nu er på Herlev Hospital. Her forventes det, at han snart udskrives. 

Derefter er der ikke noget i vejen for, at Kasper Larsen kan starte med at træne igen. En slem forskrækkelse, men heldigvis med en god udgang.

Man kan fint klare sig uden en milt som ishockeyspiller.

Det kræver blot mere lægetid og flere vacciner på årlig basis.

17-årige Kasper Larsen, der var med ved U18-VM sidste år og som desuden blev kåret til bedste back ved U17-DM i sidste sæson, blev i sommer forfremmet til Metal Liga-truppen i Rødovre.

Her har han fået 23 kampe i denne sæson hidtil.

LÆS OGSÅ: MÅLET DU MÅ SE: Russisk NHL-stjerne laver nyt lacrossemål!