Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Kirill Kabanov fortsætter i Aalborg Pirates

Russeren er klar til sin tredje sæson i Aalborg Pirates.

Af

Aalborg Pirates har forlænget kontrakten med russeren Kirill Kabanov for den kommende sæson.

Det bliver Kabanovs tredje sæson i Metal Ligaen.

- Kirill er en af ligaens bedste spillere til at holde på pucken og vinde de dueller, som han kommer i.

- Han er meget stærk på pucken, og han har en teknik, der også var afgørende for, at han blev draftet tilbage i 2010 af New York Islanders, siger
sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse fra Pirates.

Det vakte opsigt, da Kabanov for et par år siden ankom til Metal Ligaen i en relativ ung alder med en baggrund i SHL og KHL, samt draftet af New York Islanders.

Han var i 2018 med på holdet, der forløste fire årtiers mesterskabstørke i Aalborg og vandt "The Double".

Efter en kort tur i Krefeld i DEL, vendte han tilbage til Aalborg i forrige sæson, hvor han var en af bagmændene bag det utroligt stærke grundspil, hvor Kabanov lavede 34 point i 47 kampe.
- Vi havde flere gode samtaler med Kirill om at blive i Aalborg, og vi har begge spillet med åbne kort overfor hinanden. Kirill elsker at være i Aalborg, mens vi elsker at have Kirill i Aalborg, så det blev hurtigt et godt match.

- Ligesom Pierre-Olivier Morin så ville Kirill også gerne tilbage for at afslutte, hvad vi fik startet sidste sæson, siger Ronny Larsen.