Tidligere Herlev-profils gigantkarantæne halveret
Han kom i den grad i søgelyset efter stor svinestreg, men får nu lang karantæne halveret.
Af Thomas NielsenKlippet gik rundt i hele hockeymiljøet, da nordamerikaneren Holden Anderson begik en kæmpemæssig svinestreg i en fransk ligakamp for sin klub Amiens.
Den tidligere Herlev Eagles-back begik et voldsomt benspænd på Bordeau-spilleren Julian Desrosiers, der landede ned på nakken og pådrog sig en alvorlig skade.
Da dommens dag oprandt var der kontant afregning og hele tre års karantæne til Anderson.
Men denne er nu halveret til 'blot' 18 måneder, således at Holden Anderson atter er spilleberettiget fra september 2020. Dog med yderligere 18 måneders betinget straf.
Den voldsomme handling kan ses i artiklerne herunder.
- SVINESTREG: Hockeyfans kræver 'livstidskarantæne' til tidligere Herlev-profil
- KONTANT AFREGNING: Tidligere Herlev-profil idømt tre års karantæne