Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

KLUMME MED BUD PÅ TOP-9: - Måske kan vi bare fryse stillingen nu

Foto af Hockeytinget

Ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard vil ikke udelukke, at alle ni placeringer holder grundspillet ud.

Af

Der er 100 kampe tilbage i Metal Ligaens grundspil.

Det svarer til cirka 46 procent.

Vi er altså godt halvvejs i grundspillet.

Om bare 79 dage, er det hele slut.

Så kender vi alle seedninger, og gør klar til slutspillet.

Det er tirsdag den 9. marts 2021, grundspillet lukkes ned.

Men måske ændres der ikke en eneste placering i forhold til den nuværende stilling.

I så fald vinder Aalborg Pirates grundspillet med ret til hjemmebane i hele slutspillet, så længe de er med.

Og Esbjerg Energy, Rungsted Seier Capital og Herning Blue Fox bliver seedet henholdsvis 2, 3 og 4.

Esbjerg kan derfor tidligst starte en serie på udebane i finaleserien, mens både Esbjerg og Rungsted også får hjemmebane mod et lavere seedet hold i kvartfinalerne.

Frederikshavn White Hawks, SønderjyskE, Herlev Eagles og Rødovre Mighty Bulls går med i slutspillet.

Odense Bulldogs får sorteper, og får sommerferie den 9. marts.

Det er bare ét scenarie, og meget kan selvfølgelig ske.

Men det er slet ikke usandsynligt, at de nuværende placeringer holdes, selvom der er mange point og indbyrdes kampe, der kan rykke rundt på det.

Det er klart, at der hvor holdene ligger tæt, er der stor sandsynlighed for, at det rent faktisk sker.

Esbjerg/Rungsted indbyrdes f.eks.

Frederikshavn/SønderjyskE.

Eller Herlev/Rødovre.

Det er jo reelt dødt løb mellem de hold, og stadig med over 60 point at spille om.

Men lad mig alligevel argumentere lidt for, hvorfor det godt kan ske, at vi nærmest kunne fryse stillingen nu.

Scroll ned og find dit hold med fed skrift.

Aalborg ser stærke og vedholdene ud.

Stærk bredde, uhyre stærk top, sammentømret koncept, Garth Murray med mere erfaring, og en solid Ronny Larsen-organisation bag sig.

De ved hvad de vil og gør, og det ligner meget deres mesterskabssæson, men tilført mere erfaring.

De kan sagtens køre grundspilssejren hjem fra spids.

Esbjerg ser meget solide og stabile ud. De har overrasket alle, men nu er det ikke længere en overraskelse.

De er kun præcis halvvejs i grundspillet, men meget skal gå galt, hvis ikke top-4 allerede nu reelt er sikret.

Deler de bare nogenlunde point med Herning, og særligt Frederikshavn og SønderjyskE, så får de hjemmebane i kvartfinalen i den nye Granly Hockey Arena.

Duellen mod Rungsted, om andenpladsen kan de også godt vinde.

Rungsted skal man dog ikke afskrive, for de fik købt massivt og godt ind op til sæsonstarten, og topniveauet fejler intet.

Defensiven er klart undervurderet. Vi tudede alle om, hvor stort et problem, den ville blive, og kun Aalborgs er indtil videre bedre.

De kan både avancere lidt, men måske også blive hentet af Herning, men deres top-4 ser aldeles sikker ud.

Herning har tabt en del point i forhold til konkurrenterne, men har dog aktuelt et flot pointsnit, trods måneder med mange skader, karantæner og nu coronavirus.

De var regnet som absolut tophold sammen med Aalborg, men dem taber de til i dag, og så er der knap 20 point imellem dem.

Glem grundspilssejren - det handler om top-4 og bedst mulige seedning.

Altså skal de fange Rungsted og/eller Esbjerg, og det er bestemt muligt efter jul. 

Man må forvente, at de scorer et højere pointsnit i resten af grundspillet, end de har nu, og derfor tror jeg ikke, at de overhales af Frederikshavn eller SønderjyskE.

Se, det var første step - at top-4 ikke forandres.

Måske byttes der lidt rundt, men hvis det er de samme fire hold som nu, så er chancen lidt mindre end ellers.

Så er vi nede på femtepladsen hos Frederikshavn, som ligger tæt med SønderjyskE.

Frederikshavn er meget svingende og aktuelt ikke skarpe, men sønderjyderne har været helt væk på det seneste, og det har bragt femtepladsen til Frederikshavn i spil på også lidt længere bane. 

Måske kan de ikke bruge den til så meget - og dog. Det giver en kvartfinaleserie mod det lavest seedede hjemmebanehold. 

Fælles for femte- og sjettepladsen er dog, at de møder de to lavest seedede hjemmehold.

SønderjyskE skal snart få en prop i den nedtur, der aktuelt hersker.

Otte nederlag i træk, kan koste alle drømme om top-5, hvis ikke det snart vendes.

SønderjyskE må have rekorden for flest backskader i de seneste 3-4 sæsoner, og forhåbentlig kommer der snart forstærkning på den front.

Stadig mange kampe til at vende tingene, og ekstremt mange vigtige indbyrdes i den kommende tid, mod hold, som ligger tæt på i stillingen.

Herlev nød ret godt af coronapausen rent pointmæssigt - helt uforskyldt og fair i øvrigt.

Og så har holdet vundet nogle gode kampe, som hidtil har bragt dem stærkest igennem i bundduellen mod Rødovre og Odense.

Det bliver de tre bundholds indbyrdes kampe, der vedvarende vil være de vigtige.

Rødovre har skuffet lidt, så Herlev ser måske også lidt bedre ud på deres bekostning i en sæson, hvor Herlevs offensiv ikke er ligeså potent som de seneste.

Men stadig en spændende sæson og spændende måneder i Herlev, for de har alt i egne hænder.

Rødovre snitter lidt lavere end forventet, men har nu en lang række vigtige kampe, der kan ændre billedet.

De har for mange, lange nederlagsstimer i træk, som er der, der skal sættes ind i forhold til duellen mod Herlev.

Og så har de været for dårlige hjemme - tom hal eller ej. De skal snitte mere end 1,25 point i arenaen.

Odense har fået et par vigtige sejre, for ellers var de nærmest allerede væk.

18 point i 27 kampe er stadig langt væk fra det point i snit, der omtrent skal til en slutspilsplads.

Recepten er enkelt; sejre mod Rødovre og Herlev. Og flere af dem.

Hvis jeg skal sammenfatte det hele for de ni hold, så tror jeg, at der er størst spænding om 2./3. pladsen, 5./6. pladsen og 7./8. pladsen.

Sagt på en anden måde, så tror jeg, at Aalborg vinder grundspillet, Herning bliver 4'er og Odense 9'er.

Så må vi se, hvordan det ender derimellem.

er I enige?