Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Pirates har ramt JACKPOT: MacDonald blomstrer i det nordjyske

Josh MacDonald har gang i en glimrende sæson hos Aalborg Pirates, som han tilsluttede sig til denne sæson.

Af

Josh MacDonald har for alvor ramt formen sammen med Aalborg Pirates, der lige nu indtager førstepladsen i Metal Ligaen.

Canadieren indtager samtidig førstepladsen på Metal Ligaens liste over spillere med flest point i indeværende sæson.

Den imponerende formkurve, som Josh MacDonald har haft på det seneste, har båret en del mål og assist af sig.

Lige nu står han noteret for 37 point - 19 mål og 18 assist. Den tætteste forfølger er hans kædekammerat, russiske Kirill Kabanov.

Aalborg Pirates har virkelig ramt jackpot med signingen af Josh MacDonald, som de har hentet hos ligarivalerne SønderjyskE.

Det gjorde de i sommeren i år, hvor Aalborg Pirates tog på togt til Sønderjylland og hentede Josh MacDonald ombord på piratskibet.

Den canadiske forward tog turen til Danmark i 2019, hvor SønderjyskE hentede ham i ECHL-klubben Reading Royals på en ét-årig aftale.

Her leverede han 57 point i 62 kampe.

Derfor var der store forventninger fra SønderjyskE-sportschef, Kim Lykkeskov, til den canadiske forward.

Josh MacDonald leverede en godkendt sæson for SønderjyskE, men de fleste havde alligevel forventet mere.

For kigger man på statistikkerne over hans karriere, så kan man se, at han leverer rigtig mange point.

Men det blev kun til 28 point i 41 kampe for Josh MacDonald i hans første sæson i Metal Ligaen.

SønderjyskE valgte derfor ikke at forlænge med forwarden, der i stedet blev kontaktet af sportschefen i Aalborg Pirates, Ronny Larsen.

Aalborg Pirates så nogle kvaliteter hos canadieren, som de mente kunne blive udfoldet på mandskabet fra Nordjylland.

I denne sæson er han placeret i en giftig kæde med Pierre Olivier Morin og Kirill Kabanov, der tilsammen har produceret 91 point.

Josh MacDonald har virkelig fundet sig til rette hos Aalborg Pirates, der har formået at forløse det store potentiale, som den 26-årige canadier besidder.

Sportschef Ronny Larsen tog en chance ved at hente Josh MacDonald fra SønderjyskE, hvor han ikke producerede bemærkelsesværdige mange point.

Den chance har båret frugt og Aalborg Pirates har fået ligaens pt. farligste spiller, der kan gå hen og blive afgørende, når slutspillet venter til foråret.