KLUMME: - Ro på folkens. Det er ikke nogen let situation for klubberne

Klubberne står i en ny situation, men arbejder på højtryk, skriver ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard, som stadig tror på tilskuere fra sæsonstart.

Ro på, folkens.

Det er ikke noget let år, at være ishockeyklub, ligaforening eller union i.

Jeg får i disse dage mange spørgsmål omkring sæsonstart, spillerindkøb og hvad klubberne burde gøre.

Tak for de mange gode input, og den gode dialog.

Men lad os også være ærlige. Det her er ikke let for nogen.

Det er ikke nogen særlig god situation, og den er svær at navigere i.

Det er svært at forudsige den nærmeste fremtid.

Vi kan alle stå og pege fingre, have bedre idéer, og være lidt klogere, og som altid synes jeg også det er ok, at have en holdning, og at diskutere.

Det skal vi altid gøre, for når hockey er i blodet, er det helt naturligt og i orden.

Der er formentlig også ting, man kunne have gjort anderledes.

Frem for alt ting, man lige nu ville ønske, at man havde gjort anderledes.

Men lad mig også konstatere, at svarene på de mest oplagte spørgsmål, er lettere at diskutere på nettet, end de er at håndtere ude i en klub og i virkeligheden.

- Hvorfor udskyder man ikke sæsonstarten, som i de øvrige ligaer?

- Hvorfor køber klubberne massivt ind af udlændinge og danskere, når situationen er så usikker?

- Hvad har ændret sig fra de konservative meldinger om få udlændinge og hold med talenter i marts/april, til nu at være 3-8 udlændinge og et arsenal af VM-spillere? 

- Hvor mange kan der lukkes ind i hallerne i september?

- Kan man ikke bare streame det hele - det må da være en guldgrube?

Gode spørgsmål. Meget relevante. 

Så let er det bare ikke.

Nogle af spørgsmålene er meget oplagte og til undren, men jeg kan finde nuancer, der trækker den anden vej, i hvert eneste af dem.

Og noget af det, er decideret forkert. F.eks. det med streaming, som næppe kan betale Dale Mitchells stokketape.

Hvis alle klubber var enige, var det selvfølgelig lettere. Enige om ikke at handle ind.

Omvendt, så forbereder de sig jo sådan set bare på en sæson.

Måske for offensivt, og måske kommer der en ubarmhjertig regning for det.

Men skulle Herning ikke signe Mathias Bau, men risikere, at han skrev i Frederikshavn, Aalborg eller SønderjyskE?

Skulle Rungsted ikke hente forrige sæsons "guldhold" tilbage, men sende Daly og Sarault til Aalborg?

Altså det ville jo ikke ske, hvis klubberne var enige, men belært af tiden før, under og efter finanskrisen, samt historikken i dansk hockey, så er vi også naive, hvis vi tror, markedskræfterne og konkurrencen om mesterskabet, ikke fortsat spiller en stor rolle.

Når Mads Christensen, Nichlas Hardt og Jesper Jensen ringer og siger "hva' så", så har enhver klubdirektør glemt al snak om konservative budgetter på seneste ligamøde.

Skulle Aalborg ikke styrke backsiden samt hente Josh MacDonald, eller Herlev fylde op med svenskere på rosteren?

Eller Odense hente Galansky, Rødovre melde sig ind med udlændinge, Esbjerg være sultne for at revanchere sidste sæson, og SønderjyskE og Frederikshavn påvirket af, at se de andre hold handle?

Selvfølgelig er de det, og sådan kan vi blive ved.

Jo, jeg stiller mig også sunde spørgsmål, men jeg tror, man skal se det i et større perspektiv.

Og så er lønningerne heller ikke helt de samme på alle spillere, som de ville have været i en almindelig sæson.

Men selvfølgelig koster en dansk VM-spiller og en udlænding en pris, for ellers er der en anden, der betaler. 

Så naive, må vi heller ikke være.

Måske er den største årsag til de store indkøb og lønudgifter, man har taget ind her og nu, at man har været så insisterende på sæsonstart 18. september.

Mere end i andre ligaer rundt omkring i verden.

Det har skabt et pres for at følge en normal cyklus med indkøb slut juli og start august, hvor holdene i denne uge også er gået på is.

Dét kunne man måske have håndteret anderledes.

For hvad gør man nu med udgifterne, da spillerindkøb og sæsonstart hænger sammen, så der nu skal til at rulle nogle penge ind til at betale lønninger.

Og det er formentlig i september og oktober, der senest skal omsætning til. Eller hjælpepakker fra staten.

Hvad er budskabet så her på dag 1 efter Sundsministeriets kedelige - hvad angår professionel sport, forsamlinger og dermed potentielt ishockey - melding i går?

Ro på de næste dage. Giv klubberne arbejdsro, mens de dagligt kommunikerer intenst, om sæsonen fortsat skal starte 18. september, eller tidligst i oktober eller november.

Professionel ishockey er afhængig af ting i samfundet, som pt. er meget uvisse.

Der kommer uden tvivl meget snart en udmelding, og det siger selvfølgelig også noget om situationen, at man seks uger før sæsonstarten endnu ikke har udsendt en turneringsplan.

Jeg ved godt, at tingene ser sort ud lige nu, men lad os holde humøret højt.

Der kommer (snart) en tid, hvor vi igen kan gå til hockey, og hver eneste uge arbejder hen imod den dag.

Jeg tror stadig på en sæsonstart senest i oktober eller november med 30-50 pct. af hallernes tilskuerkapacitet tilladt, restriktioner, og måske mundbind.