Kommentar: Hvor skal pengene komme fra?

Skal lønloftet hæves - og er der penge til det? Vi ser nærmere på det her.

Herning Blue Fox-direktør Torben Skovsgaard kastede for alvor benzin på bålet i den debat, der igennem noget tid har kørt blandt danske ishockeyfans. 

Her ytrede Blue Fox-direktøren ønske om en stigning af det nuværende lønloft, der i øjeblikket er på 5,5 mio. kr. Men hvordan ser det egentligt ud med lønloftet i dansk ishockey? Er Metal Ligaen og de ni klubber parate til ændringer af lønloftet?

Loftet er på mange fronter individuelt og afhængig af klubbernes egenkapital – i hvert fald i teorien. Men hvor mange af klubberne vil have gavn af et højere lønloft?

Frem og tilbage

Det nuværende lønloft er endda mindre end det oprindelige, der var på seks millioner kroner. Med skal dog, at i de seks millioner var også trænerlønningerne, så i bund og grund er der på mange områder nok flere penge til spillerlønninger ved den nuværende model end tidligere.

Men skal vi tilbage til de 6.000.000 kr. eller endnu højere op? Hvad taler for – og hvad taler imod?

I Herning, især ovenpå sidste sæsons regnskab (2017-2018), og i Vojens kan man måske argumentere for, at man har vist økonomiske resultater, der viser, at man har råderum til det.

Vi står lige nu i et tidsrum, hvor vi afventer regnskaberne fra stort set samtlige klubber for den netop overståede sæson. Disse kommer ud indenfor de kommende par måneder. Så der kan man se på det med endnu mere friske tal.

I denne omgang er vi derfor nødt til at se på det ud fra regnskaberne for 2017-2018 sæsonen.

Får man flere penge ved at bruge flere penge?

Der er ingen tvivl om, at de danske ligaklubber får mere og mere svært ved at kæmpe med om spillernes interesse - sportsligt og økonomisk. De danske spillere er i den grad blevet en efterspurgt vare – også i udlandet. Det betyder, at der skal flere penge på bordet – og gerne fuldtidskontrakter, hvis man skal holde på spillerne, især når de når midten af 20’erne.

Det samme gør sig gældende hos de udenlandske spillere, der nærmest alle bruger ligaen som et videre springbræt og sjældent er her længere end en til to sæsoner.

Men kommer der flere penge til klubberne, ved at lønloftet hæves og der bruges flere penge på spillerlønninger?

Regnskaberne siger nej

Går vi regnskaberne igennem for klubberne i Metal Ligaen, så viser de også, at pengene ikke er til det. Enkelte klubber kommer fra tid til anden ud med store overskud. Det er dog primært SønderjyskE, der også har den fordel, at en del af klubbens udgifter deles med selve SønderjyskE-koncernen, der konsekvent leverer stærke regnskabsmæssige resultater.

For de resterende klubber gælder det, at regnskaberne enten er i minus eller giver mindre overskud.

2017-2018 resultaterne

Aalborg Pirates (Aalborg Ishockey A/S): 69.027 kr.

Esbjerg Energy (Esbjerg Elite Ishockey A/S): -222.561 kr.

Frederikshavn White Hawks (Elite Nord Frederikshavn A/S): 5.027 kr.

Herlev Eagles (Elitehockey ApS): 183.810 kr.*

Herning Blue Fox (Blue Fox – Herning A/S): 1.023.855 kr.

Odense Bulldogs (Bulldogs Odense ApS): -952.469 kr.

Rungsted Seier Capital (Rungsted Ishockey): -2.872.849 kr.

Rødovre Mighty Bulls (Rødovre Mighty Bulls ApS): -444.484 kr.**

SønderjyskE (SønderjyskE Ishockey A/S): 402.118 kr.

*Herlev Eagles (Elitehockey ApS) omlagde sidste sæson deres regnskabsår fra 1/4 – 31/3 til 1/7 – 30/6, derfor består de 183.810 kr. af resultatet fra 17/18 sæsonen (351.211 kr.) og resultatet for 1/4 – 30/6-18 (-167.401 kr.).

**Rødovre Mighty Bulls’ (Rødovre Mighty Bulls ApS) regnskab løber her fra 8/7-17 til 30/4-18, da det er første regnskabsår i selskabet, hvilket betyder, at der reelt mangler en måned i regnskabet.

2018-2019 resultaterne

Det er endnu ikke alle klubber, der har præsenteret regnskaberne for 2018-2019 sæsonen. Indtil videre er følgende regnskaber ude:

Aalborg Pirates: 24.806 kr.

Odense Bulldogs: 240.677 kr.

Rødovre Mighty Bulls: 85.483 kr.

Kravet om egenkapitalen

I et forsøg på at undgå konkurser og økonomiske problemer i ligaen blev der indført et krav til klubbernes egenkapital.

Kravet (kapitel II, paragraf 12 i DIU’s love og turneringsbestemmelser) går på, at klubbernes egenkapital minimum skal udgøre 25% af den samlede lønsum. I bestræbelserne på en bedre økonomi blev der oprettet en fiktiv egenkapital, så klubberne stadig måtte skrive kontrakter, selvom egenkapitalen var mindre eller ikke eksisterende, da de skulle have tid til at opbygge denne.

Den fiktive egenkapital lever stadig, selvom den oprindeligt skulle have været udfaset. For de kommende sæsoner ser den således ud:

2019-2020: 450.000 kr.

2020-2021: 400.000 kr.

Selv med den vil flere af klubberne ikke have en stor nok egenkapital til at ramme det nuværende lønloft på de 5,5 mio. kr.

Hovedparten vil dog - med den fiktive egenkapital, få den teoretiske mulighed for at ramme lønloftet.

Pengestærk trio kan trække fra

Ser vi på de økonomiske nøgletal, så kan der tegne sig et billede af, at tre klubber hurtigt kan trække fra og gøre kampen om guldet til et trekantsdrama, hvis lønloftet hæves ud fra de nuværende rammer.

Her vil Herning Blue Fox sammen med Aalborg Pirates og SønderjyskE med deres nuværende egenkapitaler være milevidt foran de resterende klubber i ligaen i forhold til at udnytte de muligheder, som en forhøjelse af lønloftet vil give.

Egenkapitalen efter 2017-2018 sæsonen

Aalborg Pirates: 2.884.542 kr.

Esbjerg Energy: 1.237.921 kr.

Frederikshavn White Hawks: 913.217 kr.

Herlev Eagles: -515.547 kr.

Herning Blue Fox: 2.549.327 kr.

Odense Bulldogs: -1.271.379 kr.

Rungsted Seier Capital: -492.874 kr.***

Rødovre Mighty Bulls: 55.516 kr.

SønderjyskE: 1.783.747 kr.

***Rungsted Seier Capital foretog efter statusdagen en kapitaludvidelse på i alt 5.000.000 kr.

Tilbage til Den Kolde Krig

En ændring af lønloftet på nuværende tidspunkt vil sende ligaen tilbage til den koldkrigs-tilstand, der herskede op til finanskrisen og de drabelige sæsoner omkring 2009, hvor stort set hele ligaen var ved at gå konkurs.

Her hærskede der en tilstand af våbenkapløb, hvor alle klubber forsøgte at udkonkurrere konkurrenterne på lønniveauet. Hvad endte det nu lige med?

Ja, der er og vil komme et behov for flere penge til spillerlønninger i dansk ishockey, uden tvivl. Men pengene skal findes – hos alle eller hovedparten af ligaens klubber, før de bruges, så hønen skal findes, før æggene kan spises. Ellers får vi en uinteressant liga med få hold, der kæmper om guldet, mens resten i forsøget på at overleve rent sportsligt satser livet rent økonomisk.