Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Krogsgaards fantomsæson – bedste backproduktion i nyere tid

Anders Krogsgaard har gang i den bedste backproduktion siden 1997-1998

Af

Anders Krogsgaard har måske gang i den mest bemærkelsesværdige sæson i den bedste danske ishockeyliga af en dansk back.

Med seks runder tilbage af sæsonen ligger Anders Krogsgaard med 44 point nummer to på danskerlisten, to point efter klubkammeraten Thomas Spelling.

Krogsgaard har dermed muligheden for at blive den blot anden danske back, som topper backlisten, siden man begyndte at føre separate statistikker for grund- og slutspillet i dansk ishockey.

Den 23-årige Pirates-back har allerede overhalet Daniel Nielsen, der toppede danskerlisten i 2014-2015 sæsonen med 42 point.

Vi skal helt tilbage til 1997-1998 sæsonen, hvor grund- og slutspil blev talt sammen i en og samme statistik for at finde en dansk back, der har lavet flere point end Krogsgaard på en sæson. Den gang lavede Odenses Flemming Jensen 50 point i 48 kampe fordelt over grund- og slutspil.

Backlisten siden år 2000:

2000-2001 – Dan Jensen, Herning, 40 point (#4)

2001-2002 – Dan Jensen, Herning, 41 point (#7)

2002-2003 – Andreas Andreasen, Esbjerg, 21 point (#10)

2003-2004 – Andreas Andreasen, Esbjerg, 40 point (#3)

2004-2005 – Daniel Nielsen, Herning, 24 point (#15)

2005-2006 – Rasmus Pander, Herning, 28 point (#6)

2006-2007 – Daniel Nielsen, Herning, 29 point (#6)

2007-2008 – Jesper Damgaard, Rødovre, 31 point (#9)

2008-2009 – Daniel Nielsen, Herning, 34 point (#3)

2009-2010 – Philip Hersby, Hvidovre, 20 point (#27)*

2010-2011 – Mads Bech, Frederikshavn, 33 point (#8)

2011-2012 – Mads Bech, Frederikshavn, 23 point (#22)**

2012-2013 – Michael Eskesen, SønderjyskE, 29 point (#11)

2013-2014 – Michael Eskesen, SønderjyskE, 24 point (#16)

2014-2015 – Daniel Nielsen, Herning, 42 point (#1)

2015-2016 – Simon Grønvaldt, Odense, 34 point (#10)

2016-2017 – Daniel Nielsen, Herning, 25 point (#18)

2017-2018 – Mads Larsen, Frederikshavn, 29 point (#19)

2018-2019 – Daniel Nielsen, Herning, 33 point (#7)

 

Tallet i parentesen angiver den enkelte backs position på den samlede danskerliste.

Tallene er taget fra Eliteprospects. Der tages forbehold for fejl og mangler i statistikkerne.

*Mick Jensen sluttede i 2009-2010 med 23 point, men delte sæsonen som forward og back.

**Mick Jensen sluttede 2011-2012 med 29 point, men delte sæsonen som forward og back.