Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Kvartfinalerne lige nu - sikke nogle brag i vente

Foto af Daniel André Stentz

Det lugter af kvartfinalebrag på Sjælland, i Nordjylland og mellem de to store jyske titelslugere.

Af

Hvis der bliver tilladt tilskuere i slutspillet, der begynder den 12. marts, så slikker klubbernes direktører sig allerede om munden.

Samtidig med, at de nok bander godt og grundigt over, at der uden tvivl ikke bliver åbnet helt op for billetsalget.

20-50 procent tilladt tilskuerkapacitet virker som det absolut lykkeligste scenarie blandt mange dårlige.

Men kommer der fans ind allerede fra kvartfinalerne, så vil de blive mødt af flere intense kvartfinaler. 

Det er der næppe tvivl om, uanset hvordan de sidste få detaljer ændrer sig i stillingen.

Det er endda absolut muligt, at ingen hold bytter plads i de sidste 7-10 kampe, klubberne har tilbage at spille.

Det ville lige nu sende Rungsted i et rivalopgør med årtiers historik mod Rødovre.

Aalborg og Frederikshavn står også til at mødes - alle kender rivaliseringen mellem de to klubber og byer.

Der er kun 60 kilometer imellem dem, men ofte føles det som en forskel mellem to religioner.

Herning-SønderjyskE fortæller alt om de seneste årtiers rivalisering, hvor netop de to klubber har domineret det meste og fordelt flest mesterskaber imellem sig.

Esbjerg ville drage nytte af et flot grundspil med en stærk 2. seedning og kvartfinaler mod Herlev, der vil gøre vestjyderne til pæne favoritter.

Hvad kan så nå at gå galt?

Rigtig meget, fordi der stadig er 117 point at spille om.

39 kampe tilbage totalt set, fordelt med mellem syv og ti per hold.

Top-3 kan stadig ændres lidt på, men med Rungsteds resterende kampprogram, så bør de køre grundspilssejren hjem.

Esbjerg har også et fint program, så med Aalborgs formkrise in mente, så ligner det altså, at top-3 holder, som den ser ud nu.

Herning sikrede formentlig fjerdepladsen med fredagens hjemmesejr over nærmeste forfølger SønderjyskE, så de fire hjemmehold i kvartfinalerne er sikret.

SønderjyskE, Frederikshavn og Herlev kan godt bytte lidt rundt på pladserne 5-7, og det bliver de to indbyrdes kampe mellem SønderjyskE og Frederikshavn i slutningen af februar, som vil have størst indflydelse på det.

Jeg tror Herlev bliver på syvendepladsen, for deres indbyrdes opgør mod Frederikshavn, som er en must win, er på udebane, og det øvrige program ikke super godt.

Så jeg vover stadig pelsen, at kvartfinalerne kommer til at se sådan her ud:   

Rungsted-Seier Capital-Rødovre Mighty Bulls

Esbjerg Energy-Herlev Eagles

Aalborg Pirates-Frederikshavn White Hawks

Herning Blue Fox-SønderjyskE