Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Lægger skøjterne på hylden: Bjørn Uldall indstiller karrieren

Bjørn Uldall har valgt at indstille karrieren med øjeblikkelig virkning.

Af

 I sommeren 2020 vendte Bjørn Uldall tilbage for at give ishockeyen et nyt forsøg og Herning Blue Fox kunne glæde sig over comebacket fra én af byens helt store talenter.

Bjørn Uldall forstærkede Herning Blue Fox-defensiven med sit stærkt teknisk skøjteløb og en rolig defensiv og offensiv stor spilforståelse, hvilket han har vist, når han har været i topform.

Langt hen ad vejen så det også ud som om, at isen var banet for den tekniske back, og at comebacket skulle blive en succes og endegyldigt have været den helt rigtige beslutning fra Bjørn Uldall.

Men med 14 kampe i bagagen i indeværende sæson, og med 5 kampe til 200-kamps jubilæet hos blårævene, har Bjørn Uldall nu efter en skade definitivt valgt at indstille karrieren og dermed slutter ishockey eventyret.

På Herning Blue Foxs hjemmeside takker de Bjørn Uldall for hans indsats i Blue Fox-trøjen.

- Det er naturligvis utroligt trist når man ikke selv sætter en slutdato på sin karriere, og trods forsøg af flere omgange, må både Blue Fox og Bjørn nu sande, at det ikke kommer til at lykkedes. Bjørn kommer fortsat sæsonen ud til at hjælpe holdet i anden sammenhæng.

Herning Blue Fox tog også afsked med svenske Pontus Netterberg forleden, hvilket betyder, at defensiven er en smule skrøbelig hos midtjyderne.

Klubbens kaptajn, Daniel K. Nielsen, vender dog snart tilbage, skriver Herning Blue Fox på deres hjemmeside.