Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Lucas Andersen skifter fra Rungsted til Frederikshavn

Foto af Claus Petersen

Den talentfulde pokalhelt bliver seneste tilføjelse til Jari Pasanens trup.

Af

21-årige Lucas Andersen er tabt for Rungsted Seier Capital, da han har skrevet en 1-årig kontrakt med Frederikshavn White Hawks.

Det oplyser Elite Nord Frederikshavn A/S, som er selskabet bag White Hawks.

Nordjyderne fremhæver Andersens flotte 19 point i 43 kampe i den forgangne sæson, og de fremhæver ligeledes de åbenlyse offensive kvaliteter, Lucas Andersen i den seneste sæson viste.

Lucas Andersen er et produkt af Rødovre SIK, og har været forbi Sverige og Finland på sin vej hjem til den danske liga, hvor han meget vel kunne være på lånt tid, hvis han leverer endnu en god sæson.

- Jeg synes, det er super spændende at skulle skifte til White Hawks, og har talt en del med Jari Pasanen om klubben og holdet. Jeg ved, han er god til de unge spillere, og det glæder jeg mig til at blive en del af. Jeg vil gerne udvikle mig selv både på og uden for isen, og ser frem til at møde den jyske kultur, siger Lucas Andersen i pressemeddelelsen.

Andersen får trøje nummer 71, og han flytter til Frederikshavn i begyndelsen af august, og vil, hvis sommertræningen bliver åbnet op af regeringen, komme op og være med, og møde sine kommende holdkammerater.