Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Målfest på vestkysten: Odense kæmpede bravt - Esbjerg trak det længste strå

Esbjerg Energy besejrede fredag aften Odense Bulldogs i en målrig affære.

Af

Der blev scoret elleve gange i Granly Hockey Arena fredag aften, da Esbjerg Energy besejrede Odense Bulldogs 7-4.

Metal Ligaens topscorer Brady Shaw bragte Esbjerg foran efter blot 49 sekunder, men der gik ikke længe, så havde Dale Mitchell bragt balance i regnskabet for Odense.

Det blev starten på en fremragende periode for gæsterne fra Fyn, der kom foran både 1-2 og 1-3 på mål af Michael Eskesen og Georgs Golovkovs.

Den stilling holdt til pausen, men her havde Esbjerg forberedt et bombetogt mod Odense-målet, for målene fløj ind bag Tadeas Galansky i anden periode.

Craig Puffer reducerede til 2-3, hvorefter Brady Shaw var på pletten for anden gang i kampen til 3-3.

Det lignede, at den stilling skulle holde til pause, men 21 sekunder før pausen bragte Sune Hjulmand Esbjerg foran 4-3.

I tredje periode scorede Rasmus Bjerrum til 5-3, hvorefter det lignede, at kampen var afgjort, men Shawn O'Donnell skabte igen spænding i opgøret med en reducering til 5-4.

Det lykkedes dog ikke for Odense at kæmpe sig hele vejen tilbage, da Anders Koch og Sune Hjulmand igen sikrede sejren til Esbjerg på 7-4.