Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Metal Ligaen 21/22: Ni hold, 48 grundspilskampe og et slutspil

Foto af Daniel André Stentz

Metal Ligaen 21/22 bliver afviklet i samme format som tidligere.

Af

Den kommende sæson i Metal Ligaen skal afvikles på samme måde som i de forgangne sæsoner.

Det blev bekræftet på et ligamøde torsdag.

Ni  hold skal fortsat medvirke i den kommende sæson.

Ingen nye hold har ansøgt om at være med. 

Derfor er det de samme hold fra 20/21-sæsonen, der deltager i den kommende sæson:

Rungsted, Aalborg, Esbjerg, SønderjyskE, Frederikshavn, Herning, Herlev, Rødovre og Odense.

De ni hold skal igen møde hinanden seks gange i grundspillet, hvilket betyder, at de skal igennem 48 grundspilskampe.

Derefter venter der et slutspil, som bliver afviklet på samme måde med kvart-, semi- og finaler bedst af syv.

- Vi glæder os allerede - ikke mindst til at få tilskuere ind i vores arenaer, udtaler ligachef Kim Pedersen til Metal Ligaens hjemmeside.