METAL LIGAENS GENNEMSNITSALDRE: Blue Fox med ligaens klart ældste hold
Gennemsnitsaldre i Metal Ligaens nuværende trupper.
Af Mikkel KøhlerMetal Ligaens trupper er endnu ikke helt på plads, men man kan allerede nu godt tegne de overordnede konklusioner på de ni hold.
Hockeytinget har taget et kig på gennemsnitsalderen i de ni nuværende trupper, som de står per dags dato.
Her fremgår det, at Odense Bulldogs teenagesatsning giver klart det yngste hold i ligaen.
Bare 22 år i gennemsnit, har man på Fyn.
Michael Eskesen er alderspræsident hos fynboerne med sine 33 år, men mange unge talenter som Mikkel Jensen og Daniel Baastrup trækker i den anden retning.
Kigger man i modsatte ende af skalaen, så er Herning Blue Fox det hold med klart højeste gennemsnitsalder.
Guldbejlerne fra heden har sammensat et hold af modne spillere som Daniel K Nielsen, Brodie Dupont og Simon Nielsen. Ikke mange purunge er med i rævenes trup, der har stor rutine ombord.
Også SønderjyskE har et højt gennemsnit, mens White Hawks og Esbjerg også satser på ungdommens guld.
METAL LIGAEN-HOLDENES AKTUELLE GENNEMSNITSALDRE:
Herning Blue Fox - 25,96 år i gennemsnit
SønderjyskE - 25,24 år
Rødovre Mighty Bulls - 25,00 år
Aalborg Pirates - 24,29 år
Rungsted Seier Capital - 24,14 år
Herlev Eagles - 24,00 år
Frederikshavn White Hawks - 23,73 år
Esbjerg Energy - 23,52 år
Odense Bulldogs - 22,22 år
LÆS OGSÅ: ALL STAR-HOLDET: Målmanden sikkert i hus - back-duellen mere tæt