Prisregn over Mads Søgaard: Stor anerkendelse af målmandstalentet
Foto af Medicine Hat Tigers
Medicine Hat Tigers lukkede sæsonen med en afslutningsreception og overrækkelse af en række priser.
Af Thomas NielsenMålmandstalentet Mads Søgaard har for alvor bidt sit navn fast i denne sæson, hvor hans præstationer ventes at føre til en solid placering i sommerens NHL-draft.
Hans hold i juniorligaen WHL, Medicine Hat Tigers, lukkede i onsdags sæsonen ned med en afslutningsreception, hvor der blev uddelt en række priser.
Og her var danskeren modtager af hele tre af slagsen.
Den store Aalborg-dreng blev kåret som årets rookie hos Medicine Hat Tigers, holdets mest værdifulde spiller i slutspillet (sammen med holdkammeraten James Hamblin) og ikke mindst holdets mest værdifulde spiller set over hele sæsonen - også sammen med Hamblin.
Flot anerkendelse af stortalentet, som nu blot kan afvente sommerens NHL-draft.