Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Mikkel Hansen forlader White Hawks: Skifte til anden dansk klub på vej

Mikkel Hansen forlader Frederikshavn White Hawks med øjeblikkelig virkning. Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.

Af

Frederikshavn White Hawks har i dag bekræftet, at Mikkel Hansen forlader klubben.

Klubben skrev følgende på deres hjemmeside tidligere i dag:

- Efter godt et års ophold i Frederikshavn, har Mikkel Hansen ønsket at prøve noget nyt i sin karriere. Mikkel Hansen jagter mere spilletid end han har fået i White Hawks, og har derfor ytret ønske om at prøve sig af i en anden dansk klub.

Derfor tyder det på, at Mikkel Hansen inden længe bliver præsenteret i en anden dansk klub, hvis han kan få en aftale på plads.

Backen røg ud i kulden i Frederikshavn, hvor han ikke fik imponeret cheftræner Jari Pasanen nok til at kæmpe sig blandt de udvalgte.

Klubben slutter af med at takke Mikkel Hansen for hans tid i klubben og udelukker ikke, at en genforening kunne finde sted på et senere tidspunkt.

- Mikkel har været glad for sin tid i Frederikshavn, men ønsker forståeligt nok mere spilletid, og det vil vi ikke stå i vejen for. Vi ønsker ham alt det bedste i ny klub, og begge parter er enige om tiden måske gør, at han returnerer til Frederikshavn senere i sin karriere.