Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Morfars rekord står stadig 35 år efter

Jens Nielsen satte for 35 år siden en vild dansk rekord, som stadig står den dag i dag.

Af

Da ”Morfar” var ung… Jens Nielsen fik på det danske landshold i slutningen af karrieren kælenavnet ”Morfar” af flere af de yngre spillere.

Det var dog oftest sagt med den samme beundring, som børnebørn kan have for deres morfar. Beundringen skyldtes ikke mindst Jens Nielsens mangeårige flotte karriere i svensk ishockey og hans fremtrædende rolle på det danske landshold, som Jens Nielsen var en stor del af igennem tre årtier.

Men, da ”Morfar” var ung, satte han faktisk en bemærkelsesværdig rekord i dansk ishockey – endda i sin første seniorsæson i den bedste danske række.

Som blot 15-årig, i sin første sæson for Herlev IK’s hold i den bedste danske række, viste Jens Nielsen, at der var noget særligt gemt i ham. I 20 kampe lavede han 22 point fordelt over 12 mål og 10 assister.

Den dag i dag er Jens Nielsen, ifølge Eliteprospects, stadig den eneste U16-spiller, der har formået at have over et point i snit – også hvis man medregner spillere, der har spillet under fem og 10 kampe.

Så da ”Morfar” var ung, satte han en dansk ishockeyrekord, der stadig står – her 35 år senere.