Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NYT FØRERHOLD: Aalborg smadrede Herlev

Aalborg Pirates vandt for anden gang på tre dage 5-0, og overtog førstepladsen i Metal Ligaen.

Af

De kørte Herning over 5-0 fredag aften, og sikrede en sjov bustur på 125 kilometer hjem til Aalborg.

I dag indtog de så Bentax Isarena med en ny 5-0-sejr, som til gengæld gjorde busturen hjem for Herlev Eagles meget lang.

0-0 i 1. periode, men så kom kasserne i 2. periode.

Fire styks - i det 2., 6., 7. og 16. minut.

Der gik kun 36 sekunder mellem 2-0 og 3-0, og derfra var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og om Aalborg kunne holde nullet.

Det kunne de.

10-0 på 46 timer mod Herning og Herlev, og Pirates er dermed nyt tophold.

De glider forbi Rungsted Seier Capital, og er halvandet point bedre.

Kirill Kabanov åbnede målscoringen, Julian Jakobsen scorede, og det samme gjorde Carl Neil.

Men kampen vil mest blive husket for de to første ligamål af 17-årige Andreas Nielsson, som spillede sin ligakamp nummer 17 for piraterne.

Stærk kamp af ham.

Han er søn af AaB Ishockeys indsjæl og ungdomskoordinator, Jimmy Nielsson.

Aalborg har nu tre sejre i træk, og otte i de seneste ni kampe. Alle i ordinær tid.

Herlev skal pludselig til at se sig lidt bagud.

Efter Odenses suveræne sejr i Frederikshavn, er der nu 11,5 point imellem de to hold, som mødes et par gange midt i januar.

Herlev har tabt seks af de seneste syv, men sejren og comebacket fredag aften mod Odense, fremstår nu endnu mere vigtig. 

Tirsdag aften spilles der om førstepladsen i Aalborg, når Rungsted kommer på besøg.

Aalborg har i det hele taget et vildt program resten af året, når de i de kommende seks kampe kun møder Rungsted, Herning og Frederikshavn.

Hele tre kampe er mod ærkerivalerne White Hawks.