Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Odense Bulldogs tabte trods føring: Herlev Eagles var kyniske i kampens afslutning

Herlev tog tirsdag aften alle tre point med hjem fra Odense.

Af

Odense Bulldogs er efterhånden tvunget til sejre, hvis de vil gøre sig forhåbninger om en plads i årets slutspil.

Den sejr kom heller ikke her til aften, da de havde besøg af Herlev Eagles i VinMedKant Arena.

Hjemmeholdet kom ellers foran efter 11 minutter, da nytilkomne Albin Lindgren gjorde det til 1-0 i sin debut i Odense Bulldogs-trøjen.

Holdene gik til pause med den stilling, men der skulle kun gå 1 minut og 17 sekunder, før målfarlige Jesper Thörnberg udlignede til 1-1 i anden perioden.

Flere mål kom der ikke i anden periode, men det gjorde der bestemt i tredje. Der blev det til tre mål fra Herlev Eagles.

Med elleve minutter igen væltede målene ind i Odense Bulldogs-målet. Ulrich Linnet, Anton Johansson og til slut Jesper Thörnberg igen stod for at sikre en sejr på 1-4 til Herlev Eagles.

Med sejren rykker Herlev Eagles længere fra Rødovre Mighty Bulls, mens Odense Bulldogs fortsat er isoleret nede i bunden.