OFFICIELT: Esbjerg sikrer sig Wiley Sherman på lejeaftale

Esbjerg Energy henter Wiley Sherman til det vestjyske på en lejeaftale. Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse.
Af Emil Mozart HansenEsbjerg Energy har hentet defensiv forstærkning i form af Wiley Sherman, der kommer til klubben på en lejeaftale.
Den 25-årige back lander i Danmark med 74 AHL-kampe og 11 point på CV’et.
Han har senest optrådt for Providence Bruins, som er Boston Bruins' hold i AHL. Der spillede han 20 kampe og producerede 6 point.
Wiley Sherman giver i den grad noget fysik til Esbjerg-holdet med sine 197 centimeter og knap 100 kilo.
Esbjerg Energy skriver følgende i klubbens pressemeddelelse.
- Wiley Sherman kommer til Danmark som Free-agent fra NHL-klubben Boston Bruins, hvor han har optrådt i AHL.
- Aftalen er kommet i stand på
en trist baggrund, hvor alle hungrer efter at komme i gang, og for Wiley er det vigtigste at spille ishockey – uanset hvor.
- Han kender et par
af de øvrige spillere i Esbjerg Energy og har hørt godt om klubben og organisationen, så det krævede ikke megen dialog, inden Wiley sad i
flyveren over Atlanten.
- For os betyder Wileys ankomst, at vi kan øgesåvel top som bredde på holdet uden at øge de økonomiske rammer i væsentlig grad.
- Vores netværk til verdens bedste liga udvides, og Esbjerg Energy ser frem til at gøre Wiley til en del af spillertruppen, fortæller Esbjerg Energy-formand, Søren Mathiasen, i pressemeddelelsen.
Amerikanske Wiley Sherman blev draftet som nummer 150 af Boston Bruins tilbage i 2013.
Klubben regner med, at Sherman debuterer i Energy-trøjen, når Esbjerg møder Aalborg Pirates d. 12. november hjemme i Granly Hockey Arena.

