Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Odense Bulldogs forlænger en sæson med Ales Sova

Foto af Daniel André Stentz

Odense Bulldogs og Ales Sova forlænger samarbejdet i en enkelt sæson.

Af

Ales Sova bliver på Fyn i yderligere en sæson, for Odense Bulldogs har offentliggjort, at de forlænger med tjekken.

Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Backen har spillet 11 kampe siden sin ankomst i starten af januar og der har han imponeret.

Administrerende i Odense Bulldogs, Ole Nielsen, er meget begejstret over den nye aftale.

- Ales Sova er en stærk back med store kvaliteter og har til trods for sin korte tid i klubben allerede sat sit præg på spillet og bidraget til en solid defensiv linje, som vi gerne vil bygge videre på, udtaler Ole Nielsen.

29-årige Ales Sova jubler også over, at Odense Bulldogs har været interesseret i at forlænge samarbejdet.

- Jeg har indtil videre virkelig nydt tiden her i Odense, så jeg blev meget glad da klubben fremlagde muligheden for at forlænge vores samarbejde. Klubben gennemgår i øjeblikket en positiv udvikling, som jeg tror på vil skabe succes i fremtiden, og netop denne fremtid glæder jeg mig til at være en del af, udtaler han.

Ales Sova har en del kampe i den tjekkiske liga på CV'et, men han har også tidligere tørnet ud for Frederikshavn White Hawks og Herning Blue Fox.