Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Opsigtsvækkende målmandsbytte blandt rivaler - Krog går den anden vej

Ærkerivalerne SønderjyskE og Esbjerg Energy bytter målmænd.

Af

Tidligere på dagen meldte SønderjyskE ud, at de henter Nicolaj Henriksen hos rivalerne fra Esbjerg Energy.

Det kommer i kølvandet på, at de lyseblås målmandsreserve Kasper Krog tidligere har meldt ud, at han søger videre i jagten på mere istid end duellen med Patrick Galbraith kunne kaste af sig.

Og nu er der mere Krog-nyt. Ganske opsigtsvækkende skifter han også til rivalerne, så et yderst interessant målmandsskifte i Metal Ligaen er på plads.

Kasper Krog har tegnet kontrakt med Esbjerg Energy.

– Skiftet til Esbjerg er det, der giver mening for mig i min nuværende situation. Jeg føler, at det er her, mit potentiale kan udvikles. Esbjerg tør satse på unge danske målmænd, og Esbjerg har vist, at man her tør vise unge spillere tillid og tildele dem den nødvendige spilletid, forklarer Kasper Krog i en pressemeddelelse.

Assistenttræner i Esbjerg Energy, Thor Dresler, sætter følgende ord på sin nye målmand:

– Kasper Krog er en ung målmand, med et stort potentiale. Han har været en del af SønderjyskE-truppen i en del år, og har spillet på diverse ungdomslandshold fx U18- og U20-landsholdet, hvor jeg lærte ham at kende.

- Det er positivt for os i Esbjerg at kunne tilføre truppen nyt blod på målmandsposten. I trænerteamet vurderer vi at timingen for at bringe en ny målmand er rigtig, og at vi med Kasper Krog tilfører truppen nye kompetencer på målmandsposten.

– Jeg kender som nævnt Kasper personligt fra U20-landsholdet. Han er en god fyr og han formår at tilføre en trup godt humør og bidrager til den gode stemning. Og så forstår han, at lave sjov når det er tid til det, og finde den seriøse tilgang frem, når der er behov for det, lyder det fra Thor Dresler.