Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rungsted-helt om halvsløj første periode og karakterstyrke

Anders Poulsen roser Rungsted-holdets karakter efter 5-2 sejren mod Frederikshavn.

Af

Anders Poulsen lavede to mål og en assist, da Rungsted fredag besejrede Frederikshavn med 5-2.

En kamp, hvor holdet ikke kunne være tilfredse med første periode, hvor man var nede med 1-0, men hvor karakter og fokus gjorde, at man vendte kampen i anden periode.

- En første periode, hvor vi ikke kommer op i det gear, vi gerne vil. Vi kommer rigtig godt efter det i anden, hvor vi får lavet nogle mål, udtaler Poulsen til Metal Ligaen TV og fortsætter:

- Det vigtigste i dag er, at vi får de tre point. Måden vi formår at komme tilbage på efter at være bagud ovenpå en første periode med en halvsløj indsats - det viser karakter.

- Det blev rodet, men vi holder hovedet koldt, siger Poulsen.

Mestrene er nu et enkelt point efter Frederikshavn White Hawks i tabellen, med en kamp i baghånden, og med mere end en skøjte i Final4.

RUNGSTED SEIER CAPITAL - FREDERIKSHAVN WHITE HAWKS 5-2 (0-1, 4-0, 1-1)
12:33 0-1 Dane Fox (ass. Bumagin, C.Frederiksen)
21:11 1-1 Anders Poulsen (ass. Hanna, Persson) PP
33:11 2-1 Lucas Andersen (ass. Jelert, A.Poulsen)
38:32 3-1 Frederik Høeg (ass. Green, Pulli) SH
39:23 4-1 Mattias Persson (ass. Lucia, Raskob)
45:38 4-2 Christopher Frederiksen (uass.)
53:59 5-2 Anders Poulsen (ass. Hanna, Persson) PP
Udvisninger:
RSC: 3x2, FWH: 10x2
Skud: 39-23

1.250 tilskuere i Bitcoin Arena.