Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Herlev Eagles henter Mark LeRose ind som assistenttræner

Foto af Herlev Eagles

Herlev Eagles har præsenteret en ny assistenttræner.

Af

Herlev Eagles skifter ud på trænerteamet til den kommende sæson.

Filip Faurholm søger mod nye udfordringer, mens Mark LeRose hentes ind.

Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse:

Der skriver de følgende:

Efter fem sæsoner som assistenttræner for Herlev Eagles, har Filip Faurholm valgt at stille sig i spidsen for Herlev ishockey forenings talenthold.

Samtidig kan vi offentliggøre at hans afløser er fundet.

Fra 1. august tiltræder amerikanske Mark LeRose som assistenttræner for Herlev Eagles.

Filip Faurholm tiltrådte i Herlev i 2016 i en periode med sportslige og økonomiske problemer.

Vi skylder ham en stor tak for hans deltagelse i den rejse der har gjort Herlev mere stabil på begge fronter, med deltagelse i slutspillet fire år i træk og kulminerende med deltagelse i Final4 i 2020.

Filip følte at tiden var kommet til at prøve noget nyt og vi synes der er en optimal løsning med hans overgang til foreningen.

Det gav samtidig muligheden for at ansætte en assistenttræner på fuld tid og valget er altså faldet på den 50-årige Mark LeRose.

Mark LeRose kommer med trænererfaring fra bla. AHL og Allsvenskan hvor han sammen med Patric Wener dannede trænerdue i Mora.

Han har også erfaring som sportschef (GM) og er allerede i gang med scouting
af spillere.