Stærke VM-seertal: Danmark topper på TV 2 SPORT
Fire af Danmarks fem VM-kampe topper dagslisterne på TV 2 SPORT.
Af RedaktionenDer er naturligt ikke samme seerinteresse for dette års VM i ishockey, som der var for sidste års VM på hjemmebane. Men at landsholdet er særdeles populær blandt de danske tv-seere, efterlader dette års VM i Slovakiet ingen tvivl om.
De tre perioder i fire af de første fem VM-kampe, ligger 1, 2 og 3 på listerne over de mest sete programmer dagligt på TV 2 SPORT, ifølge tal fra Gallup.
Kun kampen mod Storbritannien rammer ikke top-3, men det skyldtes store medalje- og nedrykningskampe i håndbold, som traditionelt har langt flere seere end ishockey. Isoleret set, så var kampen mod briterne faktisk ret populær, trods faceoff kl. 12.15.
TV-tallene viser også tydeligt, at interessen følger landsholdets skæbne, for dramaet i åbningskampen mod Frankrig trak i 2. og 3. periode mere end hver femte dansker med et fjernsyn tændt, hen til ishockeykampen, og det ser man meget sjældent i Danmark.
Interessen omkring den kamp, er da også suverænt den mest målbare på den såkaldte share på TV 2 SPORT i hele VM-perioden, hvor ingen sportsgrene har været i nærheden af Frankrig-kampens shares på henholdsvis 15,2, 21,1 og 22,4 pct. til de tre perioder.
Her er seertallene på Danmarks første fem kampe på TV 2 SPORT:
Danmark-Frankrig: 50.000 / share 19,6 pct.
Danmark-Tyskland: 63.000 / share 7,8 pct.
Danmark-Storbritannien: 60.000 / share 11,1 pct.
Danmark-Finland: 79.000 - share 5,4 pct.
Danmark-USA: 25.000 / share 8,4 pct.