Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rungsted Seier Capital under pres - mestrene SKAL bevise noget fredag

Rungsted Seier Capital har endnu sæsonens første sejr til gode.

Af

Det er sjældent, at man som dansk mester taber de første tre ligakampe den følgende sæson. Ikke desto mindre er det situationen for Rungsted Seier Capital nu. 

Hjalmarssons drenge har brugt sommeren på at være klar til både Metal Ligaen og CHL. Sidstnævnte turnering har været uden pointudbytte indtil nu og de mange nederlag europæisk er gået igen i den hjemlige liga. 

Rungsted har spillet ganske udmærket i flere kampe, men har vekslet tre kampe til bare ét point.

Et overtidsnederlag til Herning i premieren er blevet efterfulgt af nedture mod både Rødovre og SønderjyskE. To nederlag, som begge var på tre mål. 

Det er langt fra godt nok. Rungsted Seier Capital har holdet til at dominere de fleste af deres kampe og de skal også have kvalitet til at afgøre kampene, når de får chancerne.

Nu er de sidst i Metal Ligaen.

Har kæmpet bravt i CHL, men uden point. Nu er det tid til, at de skal vise, de skal kæmpe med om mesterskabet i dansk ishockey - også i denne sæson. 

Store slag skal som bekendt kæmpes imod de store modstandere. Og sådan en har Rungsted fredag aften, hvor de skal en tur til Aalborg og møde ligaens ettere fra Aalborg Pirates. Måske den sværeste udebane i Metal Ligaen netop nu. En perfekt lejlighed til at sende et statement.

Rungsted Seier Capital kan sende et signal, hvis de vinder i Aalborg, der i manges øjne er favoritter til DM i denne sæson. 

Pirates har vundet alle tre kampe i ordinær tid indtil nu og ser gode ud. Bookmakerne undertipper Rungsted stort og tror ikke de får point i denne kamp - internt går man i Rungsted benhårdt efter sejren og vil forvente at man kan spille op med Aalborg. Og det er der også brug for. 

Rungsted kan ikke gå ud og tabe klart igen denne aften.

Hvis mestrene skal have en final 4-placering og vise Ishockeydanmark, at de skal være mestre igen - så skal der point på kontoen i Bentax Arena fredag aften. Gerne tre af slagsen.

Der er kampstart i Bentax Arena klokken 19:30.