Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rungsteds store SønderjyskE-kapring: Var i dialog med flere andre

T.J. Moore skifter SønderjyskE ud med Rungsted Seier Capital. Men flere andre bejlede til den stærke amerikaner.

Af

Det var lidt af en markering, da Rungsted Seier Capital i sidste uge præsenterede SønderjyskE-profilen T.J. Moore som ny forstærkning.

Amerikaneren går altså fra sølv- til guldvinderne efter en flot debutsæson i Metal Ligaen.

Men flere andre klubber, også fra andre ligaer, og i øvrigt også SønderjyskE, var i spil for den elegante center.

- Jeg var i dialog med hold fra flere forskellige ligaer, ligesom jeg også var det med mit hold fra sidste sæson og andre danske klubber, siger han til Rungsteds media team og forklarer:

- Da det kom til stykket, så jeg en stor mulighed i Rungsted på grund af, at spillerne og staben ved, hvad der skal til for at vinde, og det hjælper mig med at være komfortabel og at spille i en liga, jeg kender, i mit andet år som professionel.

Moore blev punktum for Rungsted-offensiven, der på udlændingefronten også kommer til at tælle landsmanden Mario Lucia samt svenskerduoen Marcus Olsson og Mattias Persson den kommende sæson.