Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Simioni: Hårdt arbejde skal give succes

Mario Simioni er trods nederlag i de to første kampe ikke lige så skarp i sin kritik af sine spillere som tidligere.

Af

Det skal arbejdes væk. SønderjyskEs dårlige start på sæsonen skal ifølge træner Mario Simioni arbejdes væk.

- Det er sikkert at sige, at dette ikke er en succesrig start på sæsonen. Så vi er nødt til at arbejde os ud af, siger SønderjyskE-træner Mario Simioni til Der Nordschleswiger.

SønderjyskE-træneren, der tidligere har skudt med skarpt efter sine spillere og efterspurgt mere lidenskab og en bedre arbejdsmoral blandt sine spillere, er ovenpå nederlaget til Odense Bulldogs noget mere afdæmpet.

- Jeg har igen følelsen af, at vi ikke spillede en dårlig kamp. Vi havde virkelig gode chancer for at score. Der var faser i anden periode, hvor Odense ikke forlod egen zone i fem til seks minutter, men vi udnyttede simpelthen ikke vores chancer eller ramte det tomme mål, siger Simioni, hvis tropper kun har scoret to gange i sæsonens to første kampe.