Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

SønderjyskE-chef: Spillerne vil det ikke nok og var ikke kloge nok

Mario Simioni kan sagtens se, hvorfor Herlev kunne slå SønderjyskE i fredagens brag.

Af

130 udvisningsminutter og 11 scoringer, da SønderjyskE og Herlev spillede om vigtige Final4-point fredag aften. Og det var med Herlev som vinder. 6-5 vandt gæsterne efter overtime. 

SønderjyskE var ellers foran med knusende 5-2 og sejren kunne næsten have sikret Final 4. Men et hav af udvisninger gjorde, at Herlev kom tilbage og til slut tog sejren i overtid. 

Et knæk, der ikke overraskende vækker utilfredshed hos SønderjyskE, hvor cheftræner Simioni ikke lægger fingre imellem:

- Til sidst mærkede man hos begge hold, hvor vigtig kampen var. Alle tænkte på Final4, men Herlev-spillerne ville det mere. Mine spillere tænkte allerede ved 5-2, at de havde vundet – og ingen af dem havde spillet særlig godt. Det har de også fået at vide. Nu må de vise karakter i de kommende kampe mod Frederikshavn og Aalborg. Det skylder de ikke kun mig, men i den grad også dem selv og fansene derude, siger Simioni til Der Nordschleswiger og fortsætter til avisen:

- Jeg sagde til spillerne, at de skulle slappe af og koncentrere sig om kampen. Dommerpræstationen var under al kritik, men i sådan en situation skal man tænke sig. Spillerne må være klogere. De gav konstant dommerne mulighed for at smide dem ud.

Med resultatet hentede Herlev Eagles ind på SønderjyskE i kampen om den fjerde og sidste Final4-billet.

Med to runder igen har SønderjyskE på fjerdepladsen et forspring på to point ned til ørnene.

LÆS OGSÅ: Topscorerlistens TOP-20: Poulsen-brødres store aften

KAMPEN I TAL

SØNDERJYSKE - HERLEV EAGLES 5-6 (1-1, 3-1, 1-3, 0-1) OT
05:15 0-1 Joonas Riekkinen (ass. Lindqvist Hansen)
06:53 1-1 Mike Little (ass. D.Madsen, Lyø)
26:28 1-2 Niklas Tikkinen (ass. Rollin Carlsson, Skinnars) PP
30:31 2-2 Christian Silfver (ass. Mäkinen, Lane)
32:18 3-2 Anthony Nigro (uass.) PP
38:50 4-2 Steffen Frank (uass.)
41:33 5-2 Daniel Nielsen (ass. Eskildsen, Lund) PP
50:52 5-3 Joonas Riekkinen (ass. Lindqvist Hansen, Thompson)
52:22 5-4 Johan Skinnars (ass. Mauritzen, Thompson)
59:34 5-5 Joonas Riekkinen (ass. Skinnars, Povlsen)
63:26 5-6 Victor Rollin Carlsson (ass. Tikkinen, Skinnars) PP
Udvisninger:
SE: 18x2, 1x10 (D.Nielsen), 1x5 + game misc. (Eskildsen), HE: 12x2, 1x10 (Koch), 1x5 + game misc. (Koch)
Skud: 36-35

2.389 tilskuere i Frøs Arena.

LÆS OGSÅ: VILD indsamling i Herning: Samlede 165.589 kroner ind