Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

SønderjyskE forlænger med to danske backer

2 x Daniel forlænger med SønderjyskE.

Af

De to gange Daniel, Kønig Hansen og Galbraith, forlænger begge med SønderjyskE.

Mens Daniel Kønig Hansen forlænger for den kommende sæson, så har Daniel Galbraith forlænget for de kommende to sæsoner.

- Det er altid rart at få forlængelser på plads, for det er jo et bevis på, at de har leveret i den forgangne sæson, og for disse spillere gælder det, at de har gjort det godt over en årrække, og smilet er altid ekstra stort, når det er lokale spillere, der gør det godt og bliver i klubben, siger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen om forlængelserne.

De to backer har efterhånden en del sæsoner under bæltet. 25-årige Daniel Kønig Hansen og 29-årige Daniel Galbraith er begge nemlig klar til deres 10. sæson på SønderjyskE's ligahold.

- De har også nået en alder og et niveau, hvor vi stiller højere og højere forventninger til dem. Talentprædikatet har de smidt for flere sæsoner siden, og nu skal de i højere grad træde i karakter som stamspillere og ledere på holdet. Det har de begge forudsætningerne til at gøre efter alle de år, de har optrådt i lyseblåt, og jeg glæder mig til igen at se Kønig og Galbraith på isen i Frøs Arena efter sommerferien, siger Klaus Rasmussen.