SønderjyskE spiller med sørgebind for "Geddi"
Gerd "Geddi" Petersen var lig med Vojens IK og SønderjyskE i over 30 år. Han døde i mandags, og æres med sørgebind af SønderjyskE i aften.
Af HockeytingetSønderjyskEs materialemand Gerd "Geddi" Petersen døde natten til mandag.
I mere end 30 år har han vasket Vojens- og SønderjyskE-spillernes tøj. Hjemme hos sig selv, og senere i hallen, da vaskemaskiner blev indkøbt til hallen.
På SønderjyskEs hjemmeside kaldes han både ikon, legende og stjerne - uden at nogle af delene synes, at være overdrevet.
Han var der altid, og han var spillernes mand.
"The true MVP has left the building", skriver således SønderjyskE-målmanden Patrick Galbraith på sin facebookprofil, efterfulgt af et hjerte.
"Geddi" blev tilknyttet førsteholdet i Vojens IK i 1986, og har altså tjent klubben og spillerne i næsten 35 år.
Han blev syg i efteråret, og døde natten til mandag. Han blev 78 år.
I aften spiller SønderjyskE med sørgebind i kampen mod Esbjerg Energy.
Æret være Gerd "Geddi" Petersens minde.
Læs SønderjyskEs nekrolog her: