Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

STATUS I RUNGSTED: Satte Mario Lucia punktum i angrebet?

Foto af DIU

To markante navne er tilgået Rungsted Seier Capitals offensiv de seneste dage. Var det mon de sidste?

Af

Mestrenes trup tæller nu 12 forwards med de seneste tilgange af Anders Poulsen og amerikaneren Mario Lucia. Unge Nicolai Harries Andersen er fortsat uafklaret.

Heriblandt findes nu tre udenlandske forwards, idet svenskerne Marcus Olsson og Mattias Persson, store profiler fra The Double-sæsonen, fortsat iklæder sig Rungsted-trøjen.

De seneste udmeldinger fra Rungsted-ledelsen lød på enten syv eller otte imports fra start - med forbehold for en eventuel dansk løsning, som så bød sig med Anders Poulsen.

Truppen tæller nu fire centere i netop Poulsen, svenske Marcus Olsson, Frederik Høeg og klubbens stortalent Gustav Green. Er Mario Lucia det sidste punktum i angrebet, hvor William Boysen også er hentet hjem, og hvor Lucas Andersen ligeledes skal afløse nogle af afgangene?

Hvis udlændingetallet vel at mærke ender på de syv, så kunne det godt tænkes, at de sidste fire imports placeres på en backlinje, som er blevet rippet godt og grundigt ovenpå jubelsæsonen. Blandt andet med Mathias Røndbjerg og Morten Jensens skifter til Sverige.

Lige nu er kun erfarne Joachim Holten Møller og de unge håb, Bertram Jelert og Oscar Schulze, på plads på backlinjen.

Thomas Friberg, Morten Hagen og Co. har med garanti mere godt i vente. Spændende bliver det at følge, hvordan den sidste fordeling ender.

De har forlænget:
- Nikolai Gade
- Nikolaj Rosenthal
- Marcus Olsson (SWE)
- Mattias Persson (SWE)
- Thomas Lillie
- Frederik Høeg
- Joachim Holten Møller
- Oscar Schulze
- Bertram Jelert
- Rasmus T. Andersson
- Gustav Green
- Jon Lee-Olsen
- William Nistrup

De kommer til:
- Lucas Andersen (fra Karlskrona)
- William Boysen (fra Frederikshavn)
- Anders Poulsen (fra Herning)
- Mario Lucia (USA/fra Stavanger Oilers)

De er definitivt væk:
- Charlie Sarault (CAN/til Jukurit)
- Robin Bergman (SWE/stopper)
- Morten Jensen (til Kristianstad)
- Mathias Røndbjerg (til Kristianstad)
- Oliver True (til Odense)
- Nikolaj Krag Christensen (til Frederikshavn)

Uafklarede i nuværende trup:
- Tim Daly (CAN)
- Simon Fredriksson (SWE)
- Joonas Hurri (FIN)
- Tyler Fiddler (CAN)
- Nicolai Harries Andersen

2019/20:
17 spillere er officielt på plads:

G: Thomas Lillie, Jon Lee-Olsen
D: Joachim Holten Møller, Oscar Schulze, Bertram Jelert
F: Marcus Olsson (SWE), Mattias Persson (SWE), Frederik Høeg, Nikolai Gade, Nikolaj Rosenthal, Rasmus T. Andersson, Gustav Green, Lucas Andersen, William Boysen, William Nistrup, Anders Poulsen, Mario Lucia (USA)

Cheftræner: Erik Hjalmarsson
Assistenttræner: Flemming Green