Thor Dresler har et ønske: Talentfuld danskerstamme skal på plads
Thor Dresler er igang med at se frem mod næste sæson.
Af Emil Mozart HansenRødovre Mighty Bulls-spillerne er gået på sommerferie.
De røg ud af slutspillet med et brag efter en kort kvartfinaleserie mod Rungsted Seier Capital.
Den serie blev tabt 0-4 og derfor har mandskabet fra Sjælland ligget skøjterne på hylden for en stund.
En som ikke er gået på sommerferien er cheftræner Thor Dresler.
Han er allerede igang med at evaluere 20/21-sæsonen og er begyndt at se frem mod næste sæson.
Det bekræfter Rødovre Mighty Bulls på deres hjemmeside, hvor de skriver følgende:
- Cheftræner Thor Dresler og teamet omkring er i fuld gang med evalueringer og sammensætningen af den kommende sæsons spillertrup.
- Det er selvfølgelig et løbende arbejde, der foregår under stort set hele sæsonen, og særligt starter efter nytår og intensiveres herfra. Her er første fokus at sikre en god talentfuld danskerstamme.
Klubben skriver samtidig, at de har ønske om, at endnu flere ungdomstalenter fra egne rækker kan rykke op i førsteholdstruppen.
- Der skal knyttes endnu tættere forbindelse mellem de ældste årgange og eliteholdet.
- Det skal ikke kun være talenterne, der træner med hos eliten, men også elitespillere og -trænere, der er med til at lave til f.eks. special-træninger eller ”workshops” i ungdomsregi for at udvikle fremtidige Mighty Bulls-spillere, der får endnu bedre mulighed for at lære fra og ruste sig til Metal Liga-niveau.
Rødovre Mighty Bulls endte på ottendepladsen i sæsonens grundspil, hvorefter de som nævnt blev sendt ud af slutspillet af Rungsted Seier Capital.