Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Tidligere Bulldogs-spiller skyder med skarpt: Klubben begraves af inkompetente mennesker

Mikkel Ankjær Nielsen stikker til sin tidligere klub på Twitter, hvor han blandt andet kalder klubbens ledelse for inkompetente.

Af

Mikkel Ankjær Nielsen har tidligere tørnet ud for Odense Bulldogs, hvor det blev til mere end 150 kampe.

I går gik den tidligere Odense Bulldogs-spiller til tasterne, hvor han langede ud efter sin tidligere arbejdsgiver.

På Twitter startede Mikkel Ankjær Nielsen ud med at redegøre for den hårde sæsonstart, som Odense Bulldogs-mandskabet har været igennem i denne sæson.

Herefter stiller han spørgsmålet: Skal der igen en trænerfyring til eller skal vi til at placere ansvaret et andet sted?

I kommentarsporet under hans tweet fortsætter han med at diskutere situationen i Odense Bulldogs.

Her skriver han blandt andet:

Det er sørgeligt at se, at vores hjerteklub er begravet af stædige inkompetente mennesker uden selvindsigt.

Odense Bulldogs har ikke reageret på opslaget fra Mikkel Ankjær Nielsen. Opslaget har derimod sat gang i debatten blandt Odense Bulldogs-fansene.

Der er ingen tvivl om, at klubben står i en vanskelig situation, hvor de resultatmæssigt på ingen måder kan være tilfredse.

For som Mikkel Ankjær Nielsen også skriver i sit tweet, så har Odense Bulldogs tabt 17 ud af 20 kampe i denne sæson.

Det er ikke tilfredsstillende for hverken trænere, spillere eller fans af klubben.

Mikkel Ankjær Nielsen har fået givet sit besyv til debatten, der altså nu fortsætter på internettet, hvor der er mange forskellige meninger til, hvad der er galt hos Odense Bulldogs.