Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Tidligere Frederikshavn-spiller forlænger hos Stjernen Hockey

Foto af DIU

Angriberen Jens Henrik Tönjum har underskrevet en to-årig forlængelse med Stjernen Hockey i hjemlandet.

Af

Det var ikke det skønneste forløb, da Jens Henrik Tönjum i december forlod Frederikshavn White Hawks efter to og en halv sæson i klubben.

Der var skiftende og blandede meldinger om årsagerne bag, men ikke desto mindre fandt angriberen, der både har norsk og svensk statsborgerskab, hurtigt en ny arbejdsgiver i form af Stjernen Hockey i den norske liga.

Fredrikstad-klubben er økonomisk udfordret, og har blandt andre været nødsaget til at skille sig af med Michael Eskesen (nu tilbage i Odense), men de har nu sikret Tönjum, og holdkammeraten Christoffer Larssen Berger, på kontraktforlængelser for de kommende to sæsoner.

- De er vigtige brikker i puslespillet for at få holdet på plads. Jens kom ind på holdet i sidste sæson, og viste at han er en god to-vejs-spiller. En smart og velskolet spiller, som kommer til at være blandt vores topangribere, udtaler sportschef Darren Treloar til klubbens hjemmeside.