TRE TING VI LÆRTE: Skal SønderjyskE rokere om?

Rungsted Seier Capital udstak guldkursen i den forgangne weekend. Kan SønderjyskE levere nyt comeback?

Erik Hjalmarssons tropper er godt på vej mod klubbens første DM-titel siden 2002.

De sidste kampe er som oftest de sværeste at vinde, som en gammel slutspilskliché lyder, men en 2-0-føring - efter to ganske vist tætte kampe - udgør store skridt på vejen mod triumfen.

I kvartfinalerne var SønderjyskE imidlertid også nede med samme manko i serien mod Rødovre, og de vandt derefter de næste fire. Kan de gøre det igen?

Foreløbig har vi gjort os disse observationer.

SønderjyskE savner vildskab og desperation:
Det har været tæt og på små marginaler hidtil. Men netop derfor kan man i den grad savne sønderjysk vildskab. Specielt foran de to mål, hvor Rungsted har vundet dén kamp stort indtil nu.

Det var skuffende at se et hjemmehold, foran næsten 5.000 tilskuere, kun mønstre 17 skud på mål i gårsdagens kamp to - efter blot otte af slagsen efter 40 minutter. Det er simpelthen alt, alt for få.

Skud på kassen, trafik foran keeperen - og ind i krigszonen, hvor det giver blå mærker, men også større chance for mål.

Måske der skal kæderokeringer til at ruske op i truppen, hvor de allerstørste profiler har været for tavse indtil nu.

Et bud kunne være, at Jordan Pietrus, der var skarp i fredags, rykkes op fra fjerdekæden til målfarlig mand i førstekæden. For også at forløse en hidtil skuffende Phil Marinaccio samt Rod Pelley - sidstnævnte, der kriger godt og går forrest på mange andre punkter end selve målscoringen.

Og måske ned på færre folk - egne folk som Lund, Frank, Førster, Eskildsen roterende i en tredjekæde, der dels kan lukke af bagude, men også være giftige på omstillinger.

Nu skal desperationen indfinde sig, inden løbet for alvor kørt.

Rungsteds svenskere er ikke stemplet ind - men andre er klar:
Persson, Olsson og Bergman. Normalt er der svensk udover hele kamprapporten, når Rungsted har spillet.

Men den stærke og yderst sammenspillede trio har endnu ikke stemplet helt ind i årets finaleserie, hvor kun Robin Bergmans powerplayscoring tegner sig for et enkelt svenskerpoint.

Bagude er Marcus Olsson, meget ukarakteristisk, på minus fire.

Til gengæld har de øvrige kæder, som det har kendetegnet Rungsted hele sæsonen, stemplet ind i stedet. Rosenthal og Co. i fredags og så ikke mindst tredjekæden i går, hvor Høeg, Krag og Andersson hver stod for to point i 3-2-sejren.

Er det svenskernes tur tirsdag?

Lillie fører Vojens-duellen mellem stængerne:
Der er ren Vojens-duel på den vigtige målmandspost. Og den er den 10 år yngre Thomas Lillie hidtil sluppet bedst fra.

Rungsted lukkede flot af defensivt søndag, men generelt har Lillie været skarpere og skarpere, som sæsonen er skredet frem.

I den anden ende kan Galbraith ikke for alvor lastes, men alligevel kan man pege på flere skud, som den stærke VM-bejler normalt gerne vil tage langt størsteparten af.

Fx Rasmus Anderssons afgørende hug i det korte hjørne søndag. Det er ikke et drop, fokus bør gå på kredit for det gode skud, men ambitiøse Galbraith vil formentlig ærgre sig over, at han kunne kigge bagud og se den gå over skulderen og på tværstiveren inde i målet.

Med målmandspostens evige vigtighed ligger et stort ansvar på Galbraiths skuldre tirsdag. Han skal vinde Vojens-duellen mellem stængerne, hvis ikke Rungsted skal have matchbolde allerede fredag.