Udesejre i Nordjylland: Esbjerg og Herning lagde stærkt ud
        Det nordligste hockey-Danmark havde en kedelig slutspilsåbning fredag aften. Både Esbjerg og Herning udesejrede i nord.
Af Thomas NielsenFrederikshavn White Hawks havde et svært valg, da de som grundspilstreer havde Esbjerg Energy og Herning Blue Fox som mulige modstandere.
Aalborg Pirates fik, hvad de nordlige rivaler levnede.
Og sværhedsgraden i dét valg blev understreget på slutspillets første dag, hvor både vest- og midtjyderne sejrede på udebane. Og dermed hjemtog hjemmebanefordelen.
I Frederikshavn måtte der dog overtid til, før Mark Pedersons Esbjerg-tropper havde hentet en 3-2-sejr hjem.
Indenfor kampens sidste otte minutter måtte Esbjerg endda udligne to gange - det sidste med målmanden trukket med 121 sekunder igen. Og i overtiden slog Christian Wejse til med det forløsende 2-3-mål.
Tilbagevendte Alexander Bumagin havde ellers både scoret og assisteret for hjemmeholdet, men de to føringer rakte altså ikke, og nu er de pressede før søndagens returmøde i Esbjerg - hvor der er indvielse af den renoverede Granly Hockey Arena.
I Aalborg var Herning bedst blandt grundspillets to nok mest skuffende hold. Det blev således til endnu et gok i nødden til piraterne, der hjemme måtte åbne slutspillet med et 6-3-nederlag.
Morten Poulsen førte an med to scoringer, mens der også var pletskud fra Zach Torquato, Jan Dalecky, Anders Poulsen og Mike Aviani.
KAMPENE I TAL
FREDERIKSHAVN WHITE HAWKS - ESBJERG ENERGY 2-3 (0-0, 1-0, 1-2, 0-1) OT
22:27 1-0 Alexander Bumagin (ass. Pedersen, T.Søndergaard)
52:12 1-1 Niklas Andersen (ass. Mychan, Wejse)
56:00 2-1 Cam Spiro (ass. Bumagin, M.Larsen) PP
57:59 2-2 Marc Hagel (ass. Scheel, Austin)
66:18 2-3 Christian Wejse (ass. Austin, Bellemore)
Udvisninger:
FWH: 5x2, EE: 8x2, 1x10 (Andersen)
Skud: 37-28 (14-7, 12-6, 8-11, 3-4)
2.004 tilskuere i Nordjyske Bank Arena.
AALBORG PIRATES - HERNING BLUE FOX 3-6 (0-2, 1-1, 2-3)
08:08 0-1 Zach Torquato (ass. Sparks, Lassen)
08:48 0-2 Morten Poulsen (uass.)
24:59 0-3 Jan Dalecky (ass. M.Poulsen, Riekkinen) PP
29:56 1-3 Spencer Humphries (ass. McNamee, Jakobsen) PP2
44:45 2-3 Thomas Spelling (ass. Panelin-Borg, Jakobsen) SH
47:34 2-4 Anders Poulsen (ass. M.Poulsen, M.Jensen)
49:52 3-4 Mikkel Højbjerg (ass. Ma.Højbjerg, Humphries)
59:22 3-5 Morten Poulsen (ass. D.K.Nielsen, S.Nielsen) EN
59:49 3-6 Mike Aviani (ass. Taipalus)
Udvisninger:
AP: 6x2, 1x10 (Knudsen), HBF: 8x2
Skud: 22-23 (10-8, 3-4, 9-11)
3.227 tilskuere i Bentax Isarena.